Grønland skal vælge EU fremfor USA

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Allerede inden sin anden indsættelse som amerikansk præsident erklærede Trump den 7. januar i år atter sit klare ønske om USA’s overtagelse af Grønland, hvilket han gentog i sin tale til Kongressen om unionens tilstand 4. marts.

Han har anført tre indbyrdes forbundne hovedgrunde. Først fornødent forsvar af det amerikanske kontinent mod andre stormagter såsom Rusland og Kina. Dermed forbundet er interessen for sjældne jordarter, som i krisetider kan være svære at opdrive fra netop disse andre stormagter. Og for det tredje ønsket om simpelthen at gøre USA større, underforstået netop med større dele af især Nordamerika som underkastet USA’s direkte styre, herunder både Canada og Grønland.

For danskere virker sidstnævnte målsætning ret »absurd«, ubeskeden og forfængelig. Trump finder dog ideologisk støtte i den gamle Monroe-doktrin, der har fået navn efter en af hans forgængere, nemlig præsident James Monroe, der formulerede doktrinen tilbage i 1823. Kort fortalt ville USA ifølge Monroe blande sig udenom europæiske forhold, hvis de europæiske stater samtidig overlod hele Amerika, både Nord- og Sydamerika, til USA’s overherredømme. Det er jo også derfor, at Trump nu føler sig berettiget til at gribe ind i f.eks. Panama og Venezuela.

I forvejen har USA en forsvarsaftale af 1951 med Danmark, der på forhånd giver USA fri adgang overalt i Grønland efter nærmere aftale, ikke bare på basen i Thule. Derfor forekommer nogen fuldstændig overtagelse helt overflødig for noget fremskudt amerikansk forsvar i Grønland.

En meningsmåling foretaget i januar i år viste desuden, at kun 6 pct. af grønlænderne ønsker Grønlands indlemmelse i USA. Og i den vestlige verden har USA ganske vist overmagten, men ikke uindskrænket magt. Nato fungerer jo f.eks. kun, hvis medlemsstaterne grundlæggende respekterer hinandens grænser.

Trump har ikke desto mindre nu i november sendt sin ambassadør Ken Howery til København med den særskilte opgave at overtage Grønland på anden måde end militær, nemlig ved ligesom Donald Trump Jr. og Charlie Kirk og deres håndlangere i januar i år at søge at drive en kile ind mellem Grønland og Danmark, f.eks. ved at udnytte spiralskandalen og den angivelige kryolitskandale m.m. til fordel for Grønlands løsrivelse fra Danmark.

Nogen egentlig grønlandsk løsrivelse fra Danmark vil realpolitisk nemlig straks blive omvekslet til underkastelse under USA, idet Grønland hverken økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt eller forsvarsmæssigt nogensinde vil kunne klare sig helt alene. Et større arktisk magttomrum vil nødvendigvis blive lukket af stormagterne. Grønland står derfor mere og mere tydeligt i et valg mellem enten at udbygge forbindelsen til USA eller til Danmark og dermed Europa og EU.

USA er ikke ene om at nære interesse for Grønland. Det er ikke kun af historiske og kulturelle grunde, at Danmark og EU interesserer sig for Grønlands forsvar, men ligesom USA bør Danmark og EU også interessere sig for Grønlands sjældne jordarter for at sikre egne værdikæder, herunder fremtiden for produktionen af elbiler og anden vigtig elektronik i Europa. Af EU’s 34 efterspurgte kritiske mineraler findes f.eks. ikke færre end 24 repræsenteret i Grønland.

Skønt magt- og markedsforhold ganske vist falder anderledes lige nu, var det på forhånd ikke givet, at moderne masseproduktion absolut skulle foregå i USA endsige i Kina fremfor i Europa. Eftersom maskinerne, der producerer Taiwans og andre landes mikrochips, i sig selv laves af ASML i Nederlandene, kunne Europa i princippet derfra hjemtage både produktionen af mikrochips og anden dermed forbundet elektronisk masseproduktion.

Europa har derfor en mindst lige så legitim interesse i Grønlands undergrund som USA, hvilket da også afspejles i de hidtil givne koncessioner til udvinding, hvor p.t. kun en enkelt amerikansk virksomhed ud af 76 har nogen koncession.

Danmark har netop investeret 27,4 milliarder kroner i forsvaret af Grønland og Færøerne, og mulighederne for reelt forsvar er blevet langt større, efter at alle nordiske lande siden 2024 nu er kommet med i Nato.

Norge har f.eks. ubåde og arktisk søværn ved Svalbard og Jan Mayen samt besidder arktiske isbrydere, mens USA derimod kun har ganske få, og det er Finland, der bygger USA’s nye isbrydere. Ligeledes har EU-stormagterne Frankrig og Tyskland det forløbne år tilkendegivet klar forsvarsmæssig støtte til fortsat dansk overhøjhed over Grønland fremfor amerikansk.

Grønland må beskyttes af enten USA eller EU eller begge. Eneste reelle alternativ til EU-medlemskab består dog i Grønlands ydmygende underkastelse under USA. Så skønt Grønland ved folkeafstemning forlod det daværende EF i 1985, må Grønland 40 år efter nu i 2025 melde sig ind i EU igen.

Et grønlandsk EU-medlemskab vil i sidste øjeblik kunne afskrække Trumps nyudnævnte ambassadør i Danmark fra hans beordrede bestræbelser på at undergrave Det Danske Kongeriges og dermed også den europæiske overhøjhed over Grønland.