Frihed gælder også kvinder, der vælger forkert i dine øjne, Mette Marie
Hvis det for nogen handler om at gå hjemme, passe børn og leve mere traditionelt, skal der være plads til det.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Min partifælle Mette Marie Kjær Knudsen skrev for nylig et indlæg mod et, jeg havde skrevet, med overskriften “Gamle kønsroller er ikke ny kvindekamp”.
Hun mener, at kvinder, der vælger hjemmet og et mere traditionelt liv, er et skridt tilbage. Jeg ser det tværtimod som et stort skridt fremad – et tegn på, at vi er kommet så langt, at kvinder nu kan vælge frit, også når valget ikke passer ind i tidens idealer eller ind i det, som Mette Marie mener er det rigtige liv for en kvinde.
Frihed handler ikke om at træffe de valg, som andre synes er moderne eller rigtige. Frihed handler om retten til selv at vælge – også når valget går imod strømmen. At vælge hjemmet, tage ansvar for sin familie og lægge karrieren til side er ikke et tegn på underkastelse.
Det er et bevidst valg. Hvis vi ikke kan respektere det, siger vi i virkeligheden, at friheden kun gælder for dem, der bruger den, som vi selv synes, de skal.
Mette skriver, at frihed og ansvar går hånd i hånd, og at vi skal tænke over, hvad vi efterlader til kommende generationer. Det er jeg helt enig i. Men jeg mener også, at det ansvar netop handler om at stå ved sine valg og tage konsekvenserne af dem – og det er præcis det, de kvinder gør, som hun kritiserer. De tager ansvar for deres liv, for deres familie og for de valg, de træffer.
Mange har aftaler med deres partnere om økonomi og pension, og de er fuldt ud bevidste om konsekvenserne af deres prioriteringer. De lever ikke uden ansvar – de tager det på sig.
Men frihed handler ikke kun om ansvar. Den handler om respekt. Om tillid til, at mennesker selv kan vælge, hvordan de vil leve. Og dér mener jeg, Mette Marie og mange andre tager fejl. For når man taler om frihed og samtidig ser ned på kvinder, der bruger den anderledes, end man selv ville, så forsvarer man ikke frihed. Man forsvarer kontrol.
At nogle kvinder ønsker et mere traditionelt liv, er ikke et tilbageskridt. Det er en del af frihedens mangfoldighed. Vi kan ikke på den ene side hylde retten til forskellighed og på den anden side kritisere dem, der vælger at leve på en måde, vi måske ikke forstår.
Der er rigtig mange, der holder af deres arbejde, som nyder at bruge deres tid på at skabe, lære nyt og bidrage til hverdagen på deres egen måde. Men mennesker har forskellige prioriteringer, og det betyder, at nogle finder glæde i helt andre ting. Hvis det for nogen handler om at gå hjemme, passe børn og leve mere traditionelt, skal der være plads til det. Frihed handler ikke om, at alle skal vælge det samme, men om retten til at forme sit eget liv og tage ansvar for sine egne valg. Det er noget, enhver liberal burde kunne skrive under på.