Nu skal forsvarspolitikken snart bidrage til vækst og arbejdspladser i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Stort tillykke til de tyske, de franske, de norske og de italienske industriarbejdere. Det danske forsvar har nemlig lige investeret mange milliarder i luftforsvar, som skal bygges i deres lande.

Jeg er selv næstformand for alle Europas industriansatte, så jeg kan godt unde mine gode europæiske kollegaer, at Danmark sikrer arbejdspladser hos dem.

Men jeg synes også snart, det er på tide, at forsvarspolitikken bidrager til vækst, aktivitet og arbejdspladser i Danmark. Det er dog tilsyneladende langtfra alle, der har øje for det.

Åbner man Jyllands-Posten, har det flere gange været beskrevet, at Storbritannien og andre lande gnider sig i hænderne ved udsigten til, at de muligvis kan komme til at bygge danske forsvarsskibe. Det kan dog komme med en høj pris, hvis vi i Danmark ikke selv bygger krigsskibe, men i stedet sender opgaverne og alle skattekronerne til udlandet.

Når det gælder fregatterne, spirer der nogle steder en idé frem om, at man bare kan starte med at bygge ét eller flere skibe i udlandet – og så kan man lave en løs aftale om, at nogle af de efterfølgende skibe måske skal bygges i Danmark.

Sådan en beslutning er farlig. Så ved vi med ret stor sikkerhed, at opgaven begynder med udenlandske underleverandører, og om sådan en aftale nogensinde vil skabe den nødvendige aktivitet i Danmark, er stærkt tvivlsomt.

Hvis man kigger på, hvad vores nabolande gør, så er der også bred enighed om, at indkøbene skal blive på hjemlige hænder. Analyser fra blandt andet Erhvervslivets Tænketank viser, at landene omkring os i langt højere grad end Danmark lægger deres forsvarsindkøb hos hjemlige leverandører.

Blandt andet Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig har blik for, at man også er nødt til både at prioritere forsyningssikkerhed og producere kritisk isenkram.

Danmark kan og skal naturligvis ikke lægge alle vores forsvarsindkøb herhjemme. Det er det nyeste indkøb et godt eksempel på. Men de fleste kan nok også regne ud, at det vil være håbløst, hvis vi blindt udskriver blankochecks og ekspederer alle gode ordrer til udlandet på de områder, hvor vi i Danmark rent faktisk står stærkt.

Hvis politikerne med kirurgisk præcision sørger for, at de stigende forsvarsbudgetter pinedød skal gå i en stor bue uden om danske arbejdspladser, så vil danske skatteborgere, danske virksomheder og danske medarbejdere stå med en lang næse. Jeg frygter desværre, at det er det, der er ved at ske nu.

Jeg har selv siddet med i regeringens maritime partnerskab, som slår fast med syvtommersøm, at vi godt kan bygge forsvarsskibe i Danmark. Vi er blandt andet førende på teknologi og robotter – og det bliver helt afgørende, når vi skal bygge store skibe. Samtidig har vi både dygtige virksomheder og værfter, og vores medarbejdere har stærke kompetencer.

Er man i tvivl, skal man bare læse de globale undersøgelser, som kårer Danmark som et af de mest konkurrencedygtige lande i verden.

Der er ingen grund til at tale danske virksomheder ned under gulvbrædderne. Eller at tro, at alt isenkram bliver bedre, hvis bare det bliver produceret så langt fra Danmark som overhovedet muligt. Det er da heller ikke for sjov, at mange danske virksomheder har meldt sig klar til opgaven med at bygge forsvarsskibe.

Min klare opfordring er, at danske politikere endegyldigt lægger ordren på forsvarsskibe her i Danmark. Så skal vi naturligvis engagere os med udenlandske partnere undervejs i processen – og Storbritannien er bestemt et godt bud. Men vi er nødt til at tænke sikkerhed, forsyningssikkerhed og arbejdspladser sammen i en verden fyldt med geopolitisk usikkerhed.

Det er på høje tid, at danske politikere bruger chancen for at tænke forsvarspolitikken sammen med det omgivende samfund. Ellers risikerer vi, at opbakningen til forsvarspolitikken smuldrer på den lange bane.