Hvornår bliver digitalisering vigtig nok til kommunal valgkamp?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Om få uger krydser de danske lokalpolitikere igen klinger op til kommunal- og regionsvalget den 18. november.

Kampen om vælgernes gunst handler typisk om borgernære emner som normering i børnehaver, sikre skoleveje, sundhed og god ældrepleje.

Men hvad med den offentlige digitalisering, som i hæsblæsende tempo omdefinerer, hvordan vi som borgere interagerer med det offentlige system? Op til tidligere kommunalvalg har digitalisering spillet en forsvindende lille rolle, og sådan bliver det sandsynligvis også frem mod valget i november.

Hvorfor? Hvor omfattende skal den digitale påvirkning af vores samfund være, før den bliver anset for en vigtig dimension af velfærden i den lokalpolitiske valgkamp?

Digitale teknologier er nu så dybt integreret i alle borgernære servicer, at det er vanskeligt at forestille sig en kommune eller region fungere uden. Ligegyldigt om man har brug for jobcentret, skal søge om tilladelse til en carport eller have indopereret en pacemaker, så er en eller flere digitale velfærdsløsninger involveret.

”Men hvad har det med kommunevalg at gøre?” vil nogen måske spørge.

Svaret er: rigtig meget.

For digitalisering kan både gribes rigtigt og forkert an. De valg, vi træffer, har stor indflydelse på borgernes ve og vel. Såsom:

- Skal elever i folkeskolen have lov til at bruge kunstig intelligens – og i så fald hvordan?

- Skal vi bruge flere skærmløsninger i hjemmeplejen for at reducere manglen på sosu’er?

- Skal kommuner og regioner bruge kunstig intelligens til hurtigere sagsbehandling?

- Skal vi indføre flere telemedicinske løsninger, som kan overvåge kroniske patienter i eget hjem, men som også indskrænker deres privatliv og øger risikoen for læk af personfølsomme data?

Digitalisering går i disse år fra at være en teknisk disciplin inden i maven på den offentlige sektor til at være et samfundsanliggende, der i høj grad kræver kommunal- og regionalpolitisk stillingtagen. Mange af de nye løsninger bliver faktisk udviklet ude i kommunerne.

I vores lille, ensartede og stærkt digitaliserede land lever vi digitale liv. Vores livskvalitet, arbejdsmarked, miljø, økonomi, sundhed – ja, hele vores etiske og værdimæssige samfundsgrundlag er under massiv påvirkning af den digitale udvikling. Så måske den er lige så vigtig som flere cykelstier og rundkørsler?

Lad os for klarhedens skyld vende argumentet på hovedet. Hvis man som lokalpolitisk valgkandidat forholder sig passivt til offentlig digitalisering, svarer det til at erklære sig enig i følgende:

1. Jeg er ikke optaget af, hvordan arbejdet med de ældres hjemmepleje fordeles mellem maskiner og mennesker.

2. Jeg har ikke en holdning til, om børn og unge bruger for meget tid på skærme, og hvilken plads digitale hjælpemidler bør have i folkeskolen.

3. Jeg synes ikke, det er relevant, om digitalisering kan bidrage til at diagnosticere patienter med komplekse sygdomme eller ej.

4. Jeg interesserer mig ikke for, hvorvidt digitalisering kan frigøre ressourcer til borgernær velfærd eller reducere manglen på arbejdskraft.

5. Jeg mener ikke, det er vigtigt at tage stilling til sikring af borgernes data og sikkerhed mod cybertrusler.