Politiets uddannelse: Vi er langt efter Norge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For snart 10 år siden mistede politiuddannelsen sin status som professionsbachelor. Den blev forkortet til en toårig uddannelse, der ikke er mulig at bygge videre på i det brede felt af overbygningsuddannelser. At der sidenhen er lagt fire måneder oveni, ændrer ikke på, at uddannelsen til politibetjent i Danmark har dalende appel til de unge. Jeg er overbevist om, at det blandt andet skyldes, at man ikke kan bygge videre på den med en bred vifte af masteruddannelser.

Tidligere i år udtalte danske Nadja Hestehave, der er forsker og underviser på Politihøgskolen i Oslo, at afskaffelsen af bacheloruddannelsen »har sat dansk politi voldsomt tilbage uddannelsesmæssigt og udviklingsmæssigt«.

Nadja Hestehave er desuden studieleder på en ny heltidsmasteruddannelse i politividenskab, hvor det første kuld af godt 30 studerende starter op i disse dage. Uddannelsen er primært rettet mod de politiuddannede, men ansøgere med anden baggrund kan også søge ind. På den måde åbner man politiets uddannelse i Norge op, hvor man i Danmark – som beskrevet – lukker den om sig selv.

Uanset hvordan man vender og drejer det, må vi bare erkende, at vi er langt efter vores norske naboer, når det handler om uddannelse og forskning i politiet. Dette understreges yderligere af, at man i Norge for nylig fik sin første politiprofessor.

Forskningsdelen er et helt kapitel i sig selv, og den vil jeg gemme til en anden gang. Men den sørgelige kendsgerning er, at man i Norge investerer i politiets uddannelse og kompetencer, mens man i Danmark udhuler og begrænser.

Politiuddannelsen er én af de mest søgte uddannelser i hele Norge. Til sammenligning er antallet af ansøgere faldet støt i Danmark, siden uddannelsen mistede sin status som professionsbachelor: Fra små 3.000 ansøgere i 2015 til under 1.700 ansøgere i 2024. Det kan vi ikke sidde overhørig.

Vi er nødt til at gøre den danske politiuddannelse attraktiv igen. Det har længe været en topprioritet for Politiforbundet, og det er en mærkesag for mig som formand. Vi har naturligvis også en masse tiltag, der vil kunne få udviklingen på ret køl: forlængelse af uddannelsen, så den varer tre år i stedet for to år og fire måneder; løft den op på niveau med en professionsbachelor; indfør løn under uddannelse i stedet for SU, og fokuser mere på efterforskning.

Faktisk ligger der et flyveklart udspil til en ny og forbedret politiuddannelse på politikernes bord. Jeg har selv siddet med i styregruppen under Rigspolitiet, og oplægget vil i min optik gøre det langt mere attraktivt at søge ind på Politiskolen, mens uddannelsen i højere grad vil afspejle det kriminalitetsbillede, vi ser i dag.

Og som om det ikke var nok, så er timingen perfekt lige nu, da der i efteråret skal forhandles en ny flerårsaftale for politiet. Her bør uddannelse være et omdrejningspunkt.

Lad mig slutteligt skære det helt ud i pap: Det skal være nu! For vi har ikke råd til at vente længere, mens vi ser ansøgertallet blive mindre og mindre.