Det danske pensionssystem er BDSM-sex mellem staten og skatteborgerne uden borgernes samtykke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I stedet for at give borgerne frihed til at trække sig fra hamsterhjulet, når de har lyst, har politikerne besluttet, hvornår de må gå på pension. Man må tidligst få folkepension, når man er mellem 65 og 70 år, afhængigt af hvornår man er født.

F.eks. er jeg født efter 1971, hvorfor jeg kan få folkepension som 70-årig – det er selvfølgelig med forbehold for, at politikerne forhøjer folkepensionsalderen. I forhold til ens private pensionsopsparing afhænger udbetalingstidspunktet af, hvornår ens folkepensionsalder er, og hvornår ens pensionsopsparing er oprettet. Nogle kan få udbetalt deres pensionsopsparing, når de er 60 år, andre kan få den udbetalt, fem år før de kan få folkepension, mens en tredje gruppe kan få den udbetalt, tre år før de kan få folkepension.

DR havde sågar en pensionsberegning, så alle kunne taste deres alder ind og få at vide, præcis hvornår de kunne gå på pension. Det er sådan, det er blevet. Hver enkelt borger er blot et tal i en lommeregner, og udfaldet bliver for alle det samme. Det passer foruroligende godt i den socialistiske våde drøm om en ensretning af alle borgere og deres liv – Mette Frederiksens samlebånd, hvor borgernes liv styres af Finansministeriets regnemaskiner og efter politikernes forgodtbefindende. Et virkelighedens ”Squid Game”, hvor borgere er sagesløse individer, lettere for staten at udnytte end et barn, der tørster efter Logan Pauls’ næste ”Prime”-læskedrik.

Folkepensionen skal afskaffes, så politikernes hundesnor til danskerne, som gør danskernes pension til politikernes og ikke borgernes valg, kappes over. For så vidt angår private pensionsopsparinger skal man kunne få udbetalt dem, når man har lyst – ikke når staten giver én lov til at trække sig. Staten vil have, at borgerne skal strække sig, så langt de kan, i et system, der ikke giver mulighed for fleksibilitet. Det er selvsagt ikke rimeligt.

Pensionssystemet er en svævebane, som man er tvunget til at tage – politikerne skubber én ned ad den, og så hænger man der og dingler, indtil den på et tidspunkt er slut. Det er ærgerligt, at politikerne ikke tager højde for, at nogle borgere har højdeskræk eller måske bare ikke synes om, at deres arbejdsliv er prædestineret af en politisk elite, som selv kan tage orlov eller sygemelde sig, når de politiske vinde giver en stiv kuling lige ind i deres uforberedte ansigt.

Det er ikke hamsterhjulet i sig selv, der gør folk rundtossede. Det er, fordi de ikke selv har måttet designe deres eget hamsterhjul, men er overladt til det hamsterhjul, som kommunen har stillet til rådighed, som knirker og knager, men til gengæld lever op til ISO-standarderne og alle de offentligretlige forskrifter. Så sikkerheden er i top, og valgfriheden i bund.

Hvis man afskaffer folkepensionen og beskatter pensionsopsparinger mindre hårdt – måske sågar afskaffer pensionsafkastskatten (PAL-skatten), hvis man har nosser til det, kan man give folk ret til at designe deres eget arbejdsliv – deres eget hamsterhjul. Frihed er at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet, når man har lyst og råd til det – uden at man behøver at spørge politikerne om lov.

Det kan være svært at se sit barn vokse op og indse, at det nu kan klare sig selv – også for politikerne. Men de må indse, at ungerne en dag vil flyve fra reden, og at man ikke kan forhindre den udvikling ved at flytte til et fuglebur. Borgerne er og vil være frie, og det skal det danske pensionssystem ikke stå i vejen for.

Måske det er på tide, at politikerne slipper tøjlerne og lader borgerne gå på pension, når de har lyst?