Jeg siger nej tak til jeres falske omsorg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

At omkring 22 pct. af den danske befolkning stadig mener, at mit liv og min kærlighed er moralsk uacceptabelt, er et problem. At homofobi i visse indvandrer- og religiøse miljøer er særligt udbredt, er også et problem – og det skal tages seriøst.

SEXUS-undersøgelsen, der viser, at 22 pct. af danskerne finder homoseksualitet moralsk uacceptabelt, var knap nok offentliggjort, før borgerlige politikere og meningsdannere stod i kø på sociale medier for at fordømme indvandrere og islam og erklære, at »det er på tide« ikke at være berøringsangst over for emnet.

Men den pludselige “omsorg” fra borgerlige politikere og meningsdannere for LGBT-personers rettigheder og velbefindende er hverken troværdig eller velkommen.

For sandheden er, at det borgerlige Danmark i de seneste 30 år har gjort alt, hvad det kunne, for at blokere vores rettigheder. Når Venstre, De Konservative eller DF i dag påstår, at de vil beskytte os mod homofobi, er det ikke af omsorg – det er af politisk opportunisme.

Når vi ser tilbage på de store milepæle i kampen for ligestilling, tegner der sig et klart mønster: De borgerlige partier har konsekvent stemt nej. Ikke bare én gang, men næsten hver eneste gang, det har handlet om at give LGBT-personer de samme rettigheder som alle andre.

1989: Da Danmark som det første land i verden indførte registreret partnerskab, stemte hele Venstre (på nær to medlemmer) og De Konservative nej.

2001: Forslaget om, at homoseksuelle par skulle kunne adoptere og blive plejeforældre? Nej fra Venstre, De Konservative og DF.

2009: Kønsneutral ægteskabslovgivning, der ligestillede os med heteroseksuelle par? Venstre, De Konservative og DF stemte imod.

2012: Da ægteskab mellem to personer af samme køn endelig blev vedtaget, stemte hele DF nej – sammen med ni fra Venstre og to fra De Konservative.

2014: Juridisk kønsskifte for transpersoner uden krav om sterilisation? Modstanden fra blå blok var massiv.

2021: Da man ønskede at styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling og hadforbrydelser, stemte DF, NB og LA imod.

Samme år fremsatte regeringen et forslag om, at barselsorlov i en regnbuefamilie kunne deles med de juridiske forældre – et væsentligt skridt i anerkendelsen af regnbuefamilier. K, DF, NB og LA stemte imod.

De borgerlige partier har ikke kæmpet for vores rettigheder – de har stået i vejen, mens vi selv måtte tage kampene. At de nu slår sig op på at bekæmpe homofobi i indvandrermiljøer, er derfor så gennemskueligt, at det næsten er kvalmende. Selvfølgelig skal homofobi bekæmpes overalt – også i minoritetsmiljøer.

Men når det bliver brugt som en belejlig hammer til at slå på andre minoriteter, mister det enhver troværdighed.

Det er en velkendt taktik at påstå omsorg for homoseksuelle, men kun for at bruge os som våben mod andre minoriteter.

Når du peger på muslimer som problemet, men ignorerer alt det had og den diskrimination, LGBT+-personer stadig møder fra mange andre sider af samfundet, så handler det ikke om at støtte os.

For lad os være ærlige: Den mest systematiske modstand mod LGBT-rettigheder har ikke stået i moskeer, Jehovas Vidners rigssal eller migrantmiljøer. Den har siddet på Christiansborg, i blå bloks stemmeknapper, år efter år.

Det borgerlige Danmark har aldrig været bannerførere for vores rettigheder. I stemte nej til partnerskab, ægteskab, adoption og kønsskifte. Vi behøver ikke jeres falske omsorg – vi ved, hvem der stod med os, og hvem der stod i vejen.

Nej tak til hykleriet. I var der ikke, da vi havde brug for jer, og I er her ikke nu.

LGBT+-personer er ikke et politisk redskab i jeres kulturkamp. Vores kamp handler om respekt, frihed og lighed.