Landbruget er klar til at fungere på markedsvilkår

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er tid til, at vi spørger os selv, hvad vi skal med EU’s landbrugsstøtte i fremtiden.

Regeringen har meddelt, at den vil indlede forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik efter 2027 under det danske EU-formandskab.

I Økologisk Landsforening er vi ikke i tvivl. Sammen med otte andre organisationer, der tilsammen repræsenterer landbruget, naturen, miljøet, dyrene og maden, har vi netop afleveret vores svar til regeringen på det spørgsmål. Fødevareproduktion skal fungere på markedsvilkår. Landbrugsstøtten er vores fælles penge opkrævet via skatter, og vores fælles penge skal gå til fælles goder: Klimaaftrykket fra landbruget skal ned, naturen skal igen have mere plads, der skal være levesteder og fødegrundlag for fugleliv og summende insekter i det dyrkede land, den levende jord skal prioriteres, livet i vores søer, åer, fjorde og ved kysterne skal genskabes, drikkevandet skal ikke trues af sprøjtegifte, og dyrene i landbruget skal have et godt dyreliv.

EU-landbrugsstøtte er skabt under indtryk af tiden før og under Anden Verdenskrig med det formål at undgå sult i den europæiske befolkning og sikre et effektivt landbrug og gode levevilkår for folk i landbruget. Det er gode hensigter, som aldrig forældes.

Danmark var i 2024 det land i EU med de næsthøjeste fødevarepriser – kun overgået af Luxembourg. Trods det er det tid til omlægning af støtten. Niveauet af fødevarepriser skal ses i sammenhæng med lønniveauet, og her må vi konstatere, at den europæiske befolkning bruger en stadig mindre del af deres indkomst på mad.

I løbet af de 63 år, landbruget har fået støtte fra EU, er der sket en strukturudvikling i hele det europæiske samfund, inklusive i landbruget, så landbruget er klar til at fungere på markedsvilkår.

EU’s landbrugspolitik har til fulde opfyldt sit eget formål og i det forløb også haft omkostninger for naturen, miljøet, klimaet og dyrevelfærden, som vi ikke må blive ved med at ignorere. Den grønne trepartsaftale, som er indgået her i Danmark, er et første forsøg på at rette op på nogle af skaderne, men den kan ikke stå alene.

Den grønne trepartsaftale har stort fokus på at tage arealer ud af drift. For at komme i mål skal vi også tale om, hvordan vi dyrker vores arealer, hvordan vi holder husdyr og den strategiske satsning for det europæiske landbrug, hvor tiden kræver en højere prioritering af en mere plantebaseret fødevareforsyning.

Regeringen skriver i et notat til Europaudvalget, hvor den fremlægger sit arbejdsprogram under formandskabet, at den vil have fokus på en grøn, enkel og markedsorienteret landbrugspolitik, der kan fremme klima- og miljøtiltag, styrke konkurrenceevne og innovation samt understøtte økologisk produktion, landdistriktsudvikling, generationsskifte i landbruget og bedre dyrevelfærd. Det er det helt rigtige fokus.