Hold politikerne borte fra undervisningslokalet
Det er ret umuligt at komme udenom at undervise i Muhammed-tegningerne i historie.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye reagerer i JP 21/6 på en undersøgelse, der viser, at lærere undgår at undervise i kontroversielle emner ved at foreslå, at eksterne undervisere skal undervise i disse emner. Han relancerer i den forbindelse et tidligere politikerforslag om at gøre Muhammed-krisen 2005-06 til obligatorisk undervisning i skolerne.
På universiteterne opfordrer Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der organiserer et minimalt udsnit af de studerende, aktuelt til, at danske universiteter boykotter akademisk samarbejde med israelske institutioner. En idiotisk opfordring, da den akademiske mangfoldighed er flere etager højere i Israel end i de andre lande i Mellemøsten.
Vi andre må holde fast i, at på danske universiteter er der forskningsfrihed. På gymnasier og i grundskolen må vi holde fast i, at lærerne på grundlag af ministeriets bekendtgørelser selv bestemmer, hvordan de skal undervise. Dvs. at politikere, inkl. ungdomspolitikere, er forvist fra undervisningslokalerne, men naturligvis ikke fra undervisningsstederne, når der er folketingsvalg o.lign.
Jeg er normalt overvejende tilfreds med Tesfaye som politiker, men synes, han møver sig og sine politikerkolleger ind på lærernes domæne, som et undervisningslokale er, med udtalelser som »Vi politikere … har ansvar for undervisningsforløb …« og » … vi skal tage yderligere politiske skridt« og med overvejelsen om at gøre Muhammed-krisen til en del af folkeskolens kanon i historie.
Som historielærer synes jeg, det er vanskeligt at komme udenom at undervise i Muhammed-tegningerne (kan klares på en time), men synes, det er ”overkill” at undervise i den efterfølgende Muhammed-krise, da den kræver en del mere tid, og der er meget andet om Mellemøsten og islam, der er vigtigere at undervise i.
Men det er hverken andet afsnit af Mads Brüggers uendelige (?) Amira Smajic-show eller kønsidentiteter i Langtbortistan, man skal bruge tid på at undervise i.