Det er let at dømme fortiden – men tallene taler deres tydelige sprog
Historien er sjældent sort-hvid. Men ét står fast: Danmark slap mildere gennem krigen end de fleste andre lande.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I sit debatindlæg 18/6 i JP går Samira Nawa hårdt i rette med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens vurderinger af Besættelsestiden. I sin bog fordømmer han tilsyneladende samarbejdspolitikken og placerer en tung moralsk skyld på fortidens danske ledere. Men spørgsmålet er, om vi i dag egentlig ønsker at forstå historien – eller blot føle os moralsk overlegne?
Den tyske besættelsespolitik i Danmark adskilte sig markant fra den, der blev ført i andre besatte lande. Danmark havde en folkevalgt regering hele perioden – dog bliver arbejdet formelt indstillet den 29. august 1943. Regeringen træder først af den 5. maj 1945. Det forløb skete ikke af ædelmod, men af nødvendighed. Realpolitik – under tvang.
Resultatet af Besættelsen målt i menneskeliv taler sit eget sprog: Danmark mistede ca. 6.000 personer – 0,15 pct. af befolkningen.
I Norge var tallet 12.500 (0,45 pct.), i Belgien 90.000, i Holland 320.000. Og i Polen? Op mod seks millioner døde – omkring 20 pct. af befolkningen. Det var så prisen for sammenstødet mellem den tyske besættelsespolitik og lokalbefolkningen i de lande.
Under Besættelsen var der også i Danmark stemmer, som ønskede “norske tilstande”. Men var de også villige til at tage de norske tab? Det er nemt at råbe op 80 år senere – men hvor mange af dagens kritikere ville selv have turdet tage konsekvenserne?
Samarbejdspolitikken var ikke ædel. Den var heller ikke skamfuld. Den var en måde at sikre, at landet overlevede med mindst mulig blodsudgydelse. I det perspektiv gjorde danske ledere ikke det forkerte – de gjorde det nødvendige.
Historien er sjældent sort-hvid. Men ét står fast: Danmark slap mildere gennem krigen end de fleste andre lande. Det skyldes ikke kun held – men også valg. Og dem bør vi være varsomme med at dømme, når vi ikke selv stod midt i mørket.