Jeg vil ikke betale for luksus, der ikke er luksus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg elsker kaffe, og jeg elsker chokolade. Og det er jeg ikke alene om. Begge dele fremhæves for resten som direkte gavnligt for helbredet i moderate mængder. Derfor må kaffen og chokoladen blive billigere.

Vi har måske vænnet os til, at varerne i supermarkedet er blevet dyrere på grund af inflation, kriser og klima. Til gengæld kan jeg imidlertid ikke vænne mig til, at især kaffeprisen er eksploderet. Og jeg har kigget lidt dybere ind i årsagerne.

Prisen på kaffe har nået sit højeste punkt nogensinde, og bare de seneste 12 måneder er prisen steget med ikke mindre end 94 pct. Først på grund af inflation og siden på grund af klimaforandringerne med ekstrem tørke i Brasilien og derfor en dårlig høst. På trods af det er efterspørgslen stadig høj.

Jeg elsker at se vores hovedstad leve. Jeg elsker at være en del af byen og suge livet i byen til mig. At overvære gåturene imellem veninderne, de nyforelskede par, seniorerne og børnefamilierne – fælles for dem alle er, at de har kaffen i hånden i verdens mest kaffeelskende land. Kaffe og chokolade er allemandseje – ikke luksusvarer!

Til trods for det har vi i Danmark gjort os den ulejlighed at beskatte begge dele i snart 100 år – faktisk siden 1930, hvor afgifterne indførtes som en luksusafgift. Det vil sige, at vi lige har krydset kalenderåret for afgifternes 95-års jubilæum. Skulle vi ikke få dem slået ihjel, før de fylder 100?

Det giver ikke mening at have den type luksusafgift på varer, der i dag er alles kæreste dagligdagsvarer. Da afgiften blev indført, havde kun få mennesker adgang til de magiske bønner. I dag er danskerne blevet et af de mest kaffedrikkende og chokoladespisende folk i verden med et gennemsnitligt forbrug på hele 6,6 kg kaffe pr. indbygger årligt.

Hvis man afskaffede kaffeafgiften, ville det kun udgøre to promille af statens indtægter og vil ifølge Skatteministeriet øge vores strukturelle udbud af arbejdskraft og samtidig være til gavn for dansk erhvervsliv, hvor det vil øge den samlede velstand målt på bnp med 150 mio. kr.

Chokoladen går det ikke meget bedre. Selvfølgelig skaffer beskatningerne penge i kassen, men den detaljerede registrering og administration, der ligger bag, kunne nok spare os for omtrent det samme, som afgifterne indbringer.

Spørg bare bagerne, hvis I er i tvivl. F.eks. skal en flødebolle registreres helt særligt, fordi der er chokolade på, og fordi skummet er en chokoladerelateret vare. Køber du en sarah bernhardt, er det noget andet, for det er creme og ikke skum. Hvor besværligt skal det lige være?

Så på vegne af undertegnede og et af de mest kaffedrikkende og chokoladespisende folk i verden: Gør det lidt lettere at være almindelig dansker, og fjern de bureaukratiske og dyre arbejdsgange, der er forbundet med administrationen af afgiften. Det er simpelthen for fjollet og for gammeldags.