Vi kan ikke nøjes med at vende de små sten
Lægedækningen i yderområderne er afgørende vigtig – og kompleks. Men der er ingen vej udenom: Den skal være der.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Som lægepolitiker er man først og fremmest politiker, men man kan ikke frasige sig sin baggrund, uddannelse, livs- og erhvervserfaring,« skriver Jacob Rosenberg i sin politiske profil.
Det kan jeg kun give ham ret i, og det er netop en af de væsentligste udfordringer i debatten om lægedækning i udkantsområderne.
For man skal have været der – ude i virkeligheden – som enten borger eller læge for at forstå kompleksiteten i lægedækning i yderområderne. Og for at forstå nødvendigheden.
Jacob Rosenbergs indlæg her i avisen viser desværre, hvor nemt det er at falde i gryden med nemme løsninger, når man ikke er tæt nok på problematikkerne og de daglige udfordringer.
Netop dem fik jeg – atter en gang – syn for, da jeg i mandags var på besøg på Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Netop dén afdeling, der med bistand fra læger fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, nu kan give de lokale fødende et forløb, som både er godt, trygt og tæt på hjemmet.
De små fødesteder kan noget, som de meget store fødeafdelinger ikke kan. Men trygheden skal altid kunne opgøres i andet end kilometer.
Jeg var også forbi børneafdelingen, der håndterer alt fra føtalmedicin til stofpsykoser med en enkelt læge i vagt. I tæt samarbejde med praktiserende læger og kommunernes familieafdelinger griber de familier, som ellers ikke bliver grebet, for socialpædiatrien er en vigtig del af den samlede indsats på børneafdelingen i Nykøbing Falster. Men det er sårbart og rammerne svære, for de sociale udfordringer er til at få øje på, og bemandingen dækker på ingen måder behovet: at børn, unge og deres familier kan få tilbud om både den mere almindelige behandling for simple sygdomme og et mere specialiseret tilbud også på sygehuset i Nykøbing Falster.
Vi skal skabe et nært sundhedsvæsen, der ikke bare er tæt på borgerne, men som er til for borgerne.
Nærhed må ikke stå i vejen for faglighed. Det betyder, at vi her i Region Sjælland over årene har præsenteret en lang række incitamenter for at tiltrække og fastholde det sundhedsfaglige personale til de sygehuse, hvor patienterne rent faktisk befinder sig og har brug for behandling.
Flere privatpraktiserende speciallæger er også en del af de løsninger, vi har taget i brug for at give vores borgere hurtigere adgang til både udredning og behandling.
De praktiserende speciallæger kan være til stede flere steder i regionen, end vi har sygehuse. Derfor har vi også allerede skruet op og ansat en række privatpraktiserende speciallæger i 2025.
Men de privatpraktiserende speciallæger alene kan ikke løse udfordringen med mangel på speciallæger på Region Sjællands sygehuse. Og de 94 læger fra Roskilde, der fremover skal hjælpe med at dække faste vagter på Nykøbing Falster Sygehus, kan ikke erstattes af privatpraktiserende speciallæger.
En fødende, der har brug for et akut kejsersnit, kan ikke bruge en privatpraktiserende speciallæge. Og det er det, det handler om. At sikre, at de patienter, der har brug for hjælp på hospitalet, også kan få den behandling, de har brug for.
I Region Sjælland har vi i mange år arbejdet systematisk med at tiltrække læger. Attraktive vilkår, mulighed for forskning, fleksible løsninger for både hospitalsansatte og privatpraktiserende.
Men det er stadig et sårbart system. Vi arbejder på mange fronter, men en mere lige fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer er og bliver en fælles opgave. På tværs af geografi, myndigheder og ansvarsområder.
Alle sten skal vendes, hvis vi skal løse udfordringen med ulighed i sundhed. Vi stiller os i Region Sjælland gerne i front, for vi har et stort ansvar og mange års erfaring. Men det går ikke, at vi bilder hinanden ind, at vi kan nøjes med kun at vende de små sten. Vi er også nødt til at vende de tunge.