Man kan godt få speciallæger til Udkantsdanmark – også uden at tvinge dem

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig fik 94 speciallæger på Roskilde Sygehus besked om, at de fremover skal bruge en del af deres arbejdstid på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster. Det har naturligt nok affødt debat. For selvom behovet for lægefaglig dækning er indlysende i hele Region Sjælland, så løser vi ikke problemet med lægemangel ved at flytte rundt på folk mod deres vilje.

Sagen udstiller en grundlæggende udfordring i vores sundhedsvæsen – en skæv og ufleksibel organisering af den specialiserede lægehjælp.

Jeg forstår godt frustrationen hos de berørte læger i Roskilde. Og jeg forstår også ønsket om bedre lægedækning på Lolland og Falster og i andre områder i Danmark langt fra universitetsbyerne. Men løsningen ligger ikke i tvang. Den ligger i at styrke det nære sundhedsvæsen – og her er praktiserende speciallæger en helt oplagt del af løsningen.

I Region Hovedstaden har vi i årevis haft et højt antal praktiserende speciallæger. De driver selvstændige klinikker og varetager udredning, behandling og opfølgning på en lang række områder som hudsygdomme, øjensygdomme, mave-tarmsygdomme, hjerteproblemer og meget andet.

De er højt specialiserede, arbejder tæt sammen med både almen praksis og hospitalerne – og vigtigst af alt: De aflaster hospitalerne markant, og det er billigere for regionen. Mange af de patienter, der ellers ville fylde op i ambulatorierne, kan i stedet behandles hurtigt og effektivt hos en praktiserende speciallæge.

I Region Sjælland og andre steder i landet er der meget få praktiserende speciallæger – og det er et problem. Det skaber flaskehalse på hospitalerne og gør det vanskeligt at sikre lige adgang til specialiseret behandling på tværs af regionen. Derfor spurgte jeg for nylig under et møde med Regionsrådet i Region Sjælland, hvorfor man ikke satser mere på praktiserende speciallæger.

Svaret var overraskende: »Det er for dyrt.«

Men det er jo netop det modsatte! Det er en billigere løsning, når man sammenligner med hospitalernes langt dyrere driftsomkostninger. Og erfaringen viser, at når regionerne opslår nye ydernumre – også i områder længere fra de store byer – så kommer speciallægerne.

Jeg spurgte ligeledes for nylig en politisk kollega fra et andet parti og fra en region i Jylland, og her var svaret det samme: »Det er for dyrt.« Men det er altså ikke korrekt.

Vi står foran en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til én fælles Region Østdanmark. At udvide antallet af praktiserende speciallæger i det nuværende Region Sjælland ville både styrke rekrutteringen af speciallæger og forbedre tilgængeligheden for patienterne. Samtidig ville det give hospitalerne luft til at fokusere på de opgaver, de er bedst til: akut og højt specialiseret behandling.

I stedet for at pålægge læger fra Roskilde at pendle 99 km til Falster burde vi gøre det attraktivt at slå sig ned som praktiserende speciallæge netop der. Det er både muligt og realistisk – og det vil være til gavn for patienter, læger og regionen som helhed.

Der er i dag nul praktiserende speciallæger i kardiologi i Region Sjælland. I Region Hovedstaden er der 13. Det er svært at forklare borgerne i Region Sjælland, hvorfor de ikke også skal have adgang til kardiologisk vurdering tæt på deres hjem – og det er endnu sværere at forklare det, når løsningen faktisk findes.

Hvis vi tør flytte blikket væk fra sygehusene og i stedet satse på det nære sundhedsvæsen – med praktiserende speciallæger som en af de bærende søjler – så kan vi skabe et sundhedsvæsen, der er både mere tilgængeligt, mere effektivt og mere bæredygtigt, da behandlingerne i speciallægepraksis typisk er billigere end på hospitalerne og af meget høj faglig kvalitet.

Og nej – man behøver ikke tvinge lægerne dertil. Man skal bare give dem muligheden.