Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Modstand mod Israels apartheidregime er ikke islamisme

Modstand mod Israels apartheidregime handler om menneskerettigheder og folkeret, ikke religion.

Sikandar SiddiquePolitisk leder, Frie Grønne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP’s leder 27/5 leverer Bo Heimann et klassisk ”skræk-skriv” – denne gang om krigserklæringer mod Israel og en påstået islamisering af Danmark. Det er vilde anklager, som skribenten ikke bakker op med ét eneste faktuelt argument.

At Frie Grønne er skræmmende nok til at fylde en hel leder, tager vi sådan set som et kompliment. Men det ville klæde Heimann med bare et minimum af faktatjek – og en grundlæggende forståelse af de begreber, han slynger om sig med.

Det, Bo Heimann kalder en »krigserklæring«, er vores vedtagne resolution om, at Danmark bør arbejde aktivt for at få opløst det zionistiske apartheidregime Israel. At det vækker vrede i pro-israelske kredse herhjemme, havde vi forudset. Når kritikken bliver tydelig, forsøger man nemlig at dreje debatten: fra Israels forbrydelser til Hamas.

Det her er ikke svært. Det handler om folkeret, konventioner og almindelig anstændighed. Apartheid, ulovlig annektering, etnisk udrensning og folkedrab er ikke bare moralsk forkastelige, men direkte ulovlige ifølge internationale aftaler, Danmark selv har skrevet under på. Vi støtter frihed og lige rettigheder for alle fra floden til havet – uanset hvem de er, eller hvad de tror på.

Og vi fordømmer alle former for vold og drab på civile, uanset hvem der står bag, og uanset hvem der bliver ramt.

I snart 80 år har palæstinensiske civile levet under israelsk besættelse. Det er ikke holdbart. Men modstanden mod apartheid er ikke rettet mod jøder eller jødedommen – den er rettet mod en statslig politik, der bygger på systematisk undertrykkelse.

Det her handler ikke om religion. Det handler om mennesker. Om frihed, retfærdighed og retten til at leve uden militærstøvler på nakken.

Dernæst fabler Heimann om, at Frie Grønne skulle være et islamistisk parti. Her bevæger han sig fra det fejlagtige til det direkte løgnagtige. Frie Grønne er et sekulært parti, der bygger på demokratiske værdier og en klar adskillelse mellem religion og stat. Vores politiske arbejde handler om at styrke lokaldemokratiet og give mere magt til borgerne – ikke om at fremme nogen religiøs dagsorden.

Hvordan han får det til at ligne islamisme, må stå for hans egen regning. Eller måske skyldes det, at han ser en brun, muslimsk politisk leder og straks antager alt muligt ud fra sine egne fordomme – i stedet for at læse, hvad vi faktisk står for.

Vi tager gerne en politisk debat. Om vores antikapitalisme. Om vores klimaretfærdighed. Om vores modstand mod militarisme. Og vi tager meget gerne debatten om vores syn på det zionistiske apartheidregime Israel og Palæstina. Men hvis man vil diskutere, så må man forholde sig til virkeligheden – ikke til egne fantasier.

Det her er en ommer.