Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vi skal have børnene hjem til gryderne

Madlavning er en undervurderet færdighed, som vi skal prioritere for at styrke børns sundhed og sociale relationer.

Henrik Lilballe HansenSenior Vice President, Arla Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danskernes madkundskaber er i frit fald, og vi laver i dag langt mindre hjemmelavet mad, end vi gjorde for blot få år siden. Det efterlader en generation af unge på perronen, når vi som forældre ikke videregiver madkompetencer til vores børn.

4 af 10 danske børn og unge kan ikke koge et æg eller skrælle en gulerod, blot for at nævne et eksempel. Det er et stort problem. Først og fremmest fordi det er en ret basal egenskab at kunne, men mest af alt fordi det er et tydeligt billede på, at vi ikke har været gode nok til at give vores børn basale madkompetencer med ind i voksenlivet.

Mange vil nok pege på, at manglende tid og travlhed er medvirkende årsager til dette, og det kan jeg helt sikkert også genkende. Det ændrer bare ikke på, at madkompetencer er en afgørende kompetence i livet. Manglende madkundskab påvirker vores sundhed, vores trivsel, klimaet og faktisk også vores sociale liv.

Hvis ikke børn får lov til at rive en gulerod eller skære et stykke kylling med den skarpe kniv, så lærer de ikke, hvordan man gør, og så står de med et stort problem den dag, der ikke længere er nogen, der laver maden for dem.

De ved ikke, hvordan man laver mad, og vælger derfor nemmere – og ofte mindre nærende – løsninger.

De kan ikke vurdere, om guleroden stadig er god, eller om den skal kasseres, hvilket medfører mere madspild.

De finder heller ikke ud af, hvor de forskellige råvarer kommer fra, og hvornår de er i sæson, hvilket er vigtigt, når det handler om at tage bedre valg for klimaet.

Og så er der hele det sociale aspekt. Den seneste rapport om ”Børn, Unge og Mad” fra Arla Fonden viser, at 54 pct. af børn og unge hygger sig, når de laver mad med en eller flere af deres forældre, og næsten lige så mange fortæller, at de bliver glade, har det sjovt og har gode samtaler undervejs i madlavningen.

Det samme gør sig gældende, når børn og unge laver mad med venner. 83 pct. har det sjovt, 80 pct. hygger sig, og 45 pct. taler godt sammen undervejs. Det skal vi dyrke i langt højere grad.

Mad giver læring til livet. Og endda en særdeles undervurderet læring.

I Arla har vi lavet flere tiltag, der skal give unge mere viden om mad og madlavning. Blandt andet har vi siden 2012 haft succes med at sende skoleklasser på Arla Fondens madlejrskole, og næsten lige så længe har vi udviklet undervisningsmateriale til folkeskolerne under konceptet Food Movers. Men uanset hvor gerne vi ville, kan vi ikke nå ud til alle og vende udviklingen alene.

Derfor er der brug for en bred samfundsmæssig debat, hvor alle aktører kommer på banen.

Vi har et fælles ansvar for de unge generationer. Så derfor er dette et kærligt opråb til Folketinget, kommunerne, ngo’er, forældre, dagligvarekæder og alle andre aktører, der vil skabe det bedste liv for danske børn og unge.

Træd ind i kampen for mad og madlavning. Ellers har vi alle en del af ansvaret for, at en generation vokser op uden helt basale livsfærdigheder.

Det er ikke for sent, men vi skal handle nu. Lad os sammen skabe rammerne for, at børn og unge kommer tilbage i køkkenet. Ikke som gæster, men som deltagere.