Atomkraft er symbolpolitik – ikke en løsning for Danmark
Regeringens forslag om at ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark er symbolpolitik. Det vil ikke føre til reelle ændringer i energiforsyningen uden store investeringer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Atomkraft i Danmark er noget, som har fået stigende opbakning hos befolkningen i den seneste tid, og mange danskere ser nu atomkraft som en energikilde, der bør integreres i det danske elnet. En Megafon-måling lavet for energiselskabet Kärnfull Energi i januar, som netop beskæftiger sig med kernekraft, viser, at 55 pct. af de adspurgte danskere er parate til at fjerne det lovgivningsmæssige forbud mod atomkraft i Danmark.
Regeringens seneste debat om legalisering af atomkraft fremstår dog som et forsøg på at score billige point hos vælgerne. Det lyder måske som en stor energipolitisk beslutning, men i virkeligheden er der tale om en symbolsk handling, som næppe får nogen reel betydning uden meget store investeringer. Mange tror fejlagtigt, at atomkraft hurtigt og effektivt kan implementeres i Danmark – men virkeligheden er langt mere kompleks.
For det første er atomkraft markant dyrere end andre grønne energiformer. Ifølge analysen ”Fakta om atomkraft i Danmark, version 2” fra 2023 er nye atomkraftværker omtrent dobbelt så dyre som både sol- og vindenergi. Samtidig tager det ifølge rapporten omkring 15 år at opføre et atomkraftværk – og det er uden at medregne planlægningstiden, som ofte ligger på fem-otte år. Til sammenligning tager det typisk kun to-tre år at opføre sol- og vindanlæg med en planlægningstid på blot en-seks år. Dette gør atomkraft både langsommere og økonomisk ineffektiv som løsning i den grønne omstilling.
Regeringen argumenterer desuden for, at dens udspil kan bane vejen for de såkaldte små modulære reaktorer (SMR’er). Disse reaktorer har dog det samme grundlæggende problem som de traditionelle – nemlig at de er meget dyre. Ifølge samme analyse er der ikke noget, der tyder på, at SMR-teknologien vil ændre det overordnede billede af atomkraft som en bekostelig løsning.
Når regeringen foreslår at ophæve forbuddet mod atomkraft, er det altså en beslutning, der ikke nødvendigvis vil føre til konkrete ændringer i vores energiforsyning. Der findes i dag ingen konkrete planer om at bygge atomkraftværker i Danmark, og uden massiv offentlig eller privat investering vil det næppe ændre sig. På den måde kan regeringen fremstå handlekraftig – uden at tage nogen reel risiko.
Samtidig ved vi, at befolkningen generelt er positivt stemt over for atomkraft som teknologi – især i takt med klimakrisens voksende alvor. Regeringen kan derfor vedtage en lovændring, der vinder folkelig opbakning, men som ikke har nogen umiddelbar praktisk effekt. Det er et klassisk eksempel på symbolpolitik, der foregiver at være fremskridt. Vi bør i stedet fokusere på at udbygge de teknologier, der virker – nemlig sol- og vindenergi.