Demokraterne risikerer nu at betale en høj pris for at have dækket over en dement præsident

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I 2024 behøvede man ikke at være læge for at se, at Joe Biden var dement og havde store problemer med at formulere sig, gå og klare sig i dagligdagen.

Som jeg tidligere har skrevet i denne avis, fandt jeg det som læge uansvarligt ikke at intervenere og også moralsk forkert over for Joe Biden. Man har som læge pligt til at beskytte syge patienter mod ikke at blamere sig i offentligheden.

Nu har Det Hvide Hus frigivet 13 minutter af i alt seks timers interview med Joe Biden fra efteråret 2024, som Demokraterne indtil nu har hemmeligholdt.

Jeg har hørt dele af disse bånd og må sige, at jeg som læge er forfærdet over, at ingen fik Joe Biden til at trække sig. Han kan ikke huske, hvornår hans ene søn døde, han husker ikke, hvornår Donald Trump blev valgt som præsident, og han har lange pauser og taler til tider uden nogen sammenhæng.

Flere læger i USA kritiserer nu ligesom jeg, at man ikke ville indse, at Biden var alvorligt syg. Flere læger bad om frigivelse af en MR-scanning af Bidens hjerne for at se, om han led af vaskulær demens, der kan være en følge af den hjertesygdom, som Biden led af.

Men det er også kommet frem, at nogen indtil videre ukendte personer omkring Biden sikkert har taget beslutninger i stedet for Biden. Det er sandsynligvis ulovligt. Og læger i Det Hvide Hus følger enhver præsident tæt og er altid nær præsidenten.

Disse læger har sandsynligvis også handlet langt under faglig standard ved at dække over sandheden om Bidens helbred. Det vil i Danmark typisk ende med en såkaldt tilsynssag fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller måske ligefrem inddragelse af lægens autorisation. Flere demokrater bliver nu indkaldt til at forklare sig yderligere, men allerede nu spekuleres der i, om vigtige beslutninger som f.eks. vedrørende krigen i Ukraine er blevet taget på et forkert grundlag.

Det Demokratiske Parti er i sagens natur ikke meget for at kommentere de frigivne bånd, men alle, der har hørt disse optagelser, kan ikke være i tvivl om, at verdens vigtigste post i mange måneder i 2024 blev ledet af en person, der var mentalt ude af stand til at tage vigtige beslutninger.

Vi kan kun vente på en kommende undersøgelse vedrørende, hvem i Det Demokratiske Parti, der har skylden. For flere i Kongressen har allerede over forskellige medier sagt, at alle vidste det, men ingen ville tale om det.

Og det er sjældent en god idé i politik. I Danmark dækkede vi for mange år siden over Christian den VII’s sindssygdom, og Struense agerede som en slags konge. Men da havde vi også enevælde og ikke et demokrati som i USA.