Hvad f… er der galt med nøgenhed?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ja, pardon my French, men jeg har nu gennem mine 17 år som naturist ikke kunnet få troværdige svar på spørgsmålet, der stilles med dette indlægs overskrift. Mange synes ellers at have meget imod nøgenhed i det offentlige rum (læs: naturen) for tiden, så nogen burde da have en idé om svaret. Men nej.

Men så har jeg et bud på, hvor skoen trykker, og hvorfor vi lever i en tid med stigende blufærdighed og kropsforskrækkelse: Det skyldes mediernes lancering af ”perfekte” kroppe samt de allestedsnærværende mobiltelefoner med deres møgirriterende kameraer! De gør livet surt for dem med mod på en utilsløret og fri livsstil, som naturismen jo opfordrer til. Derfor er det vel ikke så mærkeligt, at vi for tiden oplever, at nøgenheden privatiseres mere og mere, specielt hos de unge, som ikke ønsker at se deres kroppe blive spredt på samtlige platforme.

Vi kan næppe skrue teknologien tilbage til tiden før de sociale medier og mobilkameraerne, men vi kan prøve at ændre holdningen i befolkningen hen imod et mere afslappet syn på den ikke-seksuelle nøgenhed. Hvor det bliver acceptabelt at vise kroppens mangfoldighed i det offentlige rum uden straks at blive genstand for den fordømmelse, som dikteres af fordommen om, at nøgenhed og sex er to alen af samme stykke.

Siden 2016 har det været lovligt at færdes nøgen i de danske statsskove – en tilladelse, som jeg og mange andre naturister i vid udstrækning har benyttet og stadig benytter os af. Det er vidunderligt at færdes nøgen i naturen; ja, oplevelsen kan være af nærmest spirituel karakter. Og ret skal være ret: Det er sjældent, at vores møde på skovstierne med ”tekstilerne” giver anledning til konflikter, men vi har ikke kunnet undgå at bemærke de undvigende blikke fra kvinder og unge piger, når de får øje på os.

At voksne kvinder ikke ønsker at nærstudere vores nøgne kroppe ved mødet i skoven, kan forklares ved, at en nøgen krop i sig selv, uagtet konteksten, vil være en invitation til sidespring. Den dermed forbundne følelse af skam afholder kvinderne fra at kaste ”syndige” blikke og motiverer dem til at være tro mod deres partner og ikke løbe fra ansvaret for opfostring af deres børn. Skamfølelsen er således ikke forbeholdt den nøgne, men også iagttageren! Det er jo en hensigtsmæssig mekanisme i parforholdet, men uheldig i naturistsammenhænge, da nøgenhed af mange derfor betragtes som hørende privatlivet til.

Så voksne kvinders undvigende blikke kan altså forklares, men hvorfor reagerer de unge piger på samme måde? De har jo ikke indgået nogen ægtepagt, som de i moralsk henseende skal føle sig forpligtet overfor. Jeg vil vove den påstand, at teenagepiger ikke aner, hvorfor de reagerer, som de gør – at det er rent koketteri! For de føler ingen skam ved synet af nøgenhed; hvorfor skulle de dog gøre det? Når de så alligevel viser tegn på væmmelse, er det, fordi de har fået fortalt, at de skal føle sådan!

Det er jo ikke en naturgiven ting, at noget så naturligt som den nøgne krop skal vække afsky. Det forekommer ikke hos stammefolk og selvfølgelig heller ikke i naturistfamilier, hvor nøgenhed er en naturlig del af hverdagslivet. At være nøgne sammen styrker de sociale relationer og giver en positiv kropslig selvopfattelse hos den enkelte.

Reaktionsmønstret hos de nøgenforskrækkede teenagepiger er tillært op gennem opvæksten, dels fra de sociale medier, dels fra veninder, der er lige så galt afmarcheret. Det er næsten som med forfatteren Soya, der på sin 70-års fødselsdag blev spurgt, om han stadig vendte sig om efter de unge piger på gaden, hvortil han svarede: »Jovist, men jeg har glemt, hvorfor jeg gør det.«

Og det er så her, jeg mangler forældrenes støtte, for i stedet for at tale pigerne til fornuft bakker curlingforældrene deres døtre op i deres fejlagtige antagelse om, at nøgne kroppe er ”klamme” og bør gemmes væk. Det kan synes som en mindre ting set i lyset af, hvor få naturister, der når det kommer til stykket, vandrer nøgne rundt i skovene, men pigernes indædte modstand mod det mest naturlige i verden er en del af noget større og mere urovækkende: truslen mod det danske frisind!

Og det er ikke kun herhjemme, at frisindet er under angreb. Det engelske nyhedsmagasin The Economist skriver i sin udgivelse fra august 2024, at tendensen med øget blufærdighed for tiden ses i hele Europa. F.eks. nævner magasinet, at i Frankrig badede 43 pct. af kvinderne under 50 år topløse i 1984, i dag er tallet faldet til 20 pct. Denne praksis er nu overtaget af kvinder over 65 år, idet andelen af topløse 65+-kvinder på strandene er tredoblet i forhold til kvinder i 20-årsalderen.

Endvidere viser en ny undersøgelse fra Sex og Samfund (Rapport: Uge Sex 2025), at ca. 10 pct. af drenge og 30 pct. af piger mellem 15 og 18 år inden for det seneste halve år har undgået forskellige aktiviteter på grund af negative tanker om deres krop, særligt i forbindelse med fællesbadning og omklædning.

At det forholder sig sådan, får jeg med al tydelighed bekræftet under mit ugentlige besøg i en sjællandsk svømmehal. Her hører det til sjældenhederne at opleve teenagedrenge vaske sig uden badetøj på, og forholdt det uhygiejniske i deres manglende afvaskning af hele kroppen er standardsvaret: »Vi tog bad hjemmefra.«

Et andet selvoplevet eksempel på blufærdighedens indtog finder man i en anden svømmehal på Sjælland. Her går end ikke saunaen i herreafdelingen ram forbi, idet ledelsen har annonceret, at alle i saunaen skal bære badetøj eller i det mindste dække sig behørigt til med håndklædet. Ledelsen forsvarer dette utilbørlige tiltag med, at den ønsker at være fri for klager fra saunagæster af anden etnisk oprindelse end dansk!

Kan være, at indvandringen er et gode for Danmark som helhed, men denne leflen for en anden kultur forstærker den oven for nævnte trussel mod det tidligere så berømmede danske frisind.

En opsummering af tingenes tilstand understreger alvoren:

Løsningen? Vi kan væbne os med tålmodighed og vente på, at kropshysteriet når højder, hvor selv de mest tonedøve må erkende problemets alvor eller sætte vores lid til den spirende kropspositivisme, som efter Sex og Samfunds undersøgelse heldigvis også er kommet på banen.

Spørgsmålet er så blot, hvornår udviklingen vender, og vi igen får en ungdomsgeneration fri for invaliderende kropsligt mindreværd – en ungdom med et afslappet forhold til egne og andres kroppe! En ny tid, hvor de sociale medier ikke længere dikterer opfattelsen af nøgenhed som noget fordækt, ja nærmest kriminelt!

Lad os sammen arbejde for en holdningsændring til gavn for naturligheden, ungdommen og frisindet!