Skal vi kvæles i afgifter, eller sejrer fornuften?
Det er dem med færreste midler, der kommer til at betale "afgiftsfesten", fordi nogen tror, at alt og alle kan reguleres med ekstra-skat til helhedens bedste.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sig mig engang, hvor længe skal vi som almindelige skattebetalende borgere finde os i, at de ”kloge og bedrevidende” eksperter, politikere, ngo’er og andet godtfolk via ensidige medier opkræver afgifter i vildskab?
Med alle de ”grønne” tiltag, der påstås at være nødvendige for at redde kloden – i hvert fald i Danmark, er det altså hr. og fru Danmark, der kommer til at betale ved kasse ét. ”Magteliten” sørger selv for, at de er godt lønnet og derfor har råd til afgiftsfesten, der skal ensrette os til at gøre, som de ”befaler”. Hvornår vågner folket op og begynder at bruge sund fornuft?
Medier og politikere himler op om, at det er forfærdeligt, at Trump vil pålægge europæiske varer told, så tingene i sidste ende bliver dyrere for forbrugerne. Jamen, hallo – vores eget Folketing har lige lagt ”told” på klima, miljø og diesel, så mange erhvervsdrivende rammes, og varerne i sidste ende bliver meget dyrere for forbrugerne.
I klimaets hellige navn stilles der nu også krav om at tilsætte kemi til køernes foder. Det hedder Bovaer og skal mindske køers metanudledning, altså de skal bøvse mindre. Landmændene kan få bøder, hvis de ikke bruger dette ”uskadelige” produkt. Flere forskere drager tvivl om, hvorvidt det er så uskadeligt, og der skal nu laves flere undersøgelser for at bevise, at det ikke går ud over koens velbefindende! Men alligevel er det så ”skadeligt”, at øko-køer ikke må få det i deres foder. De må så gerne udlede mere metan og CO2-forurene?
Men det er jo i total modsætning til, når vi sprøjter vores planter på markerne med pesticider. Der laves talrige afprøvninger og godkendelser, der viser, at det ikke påvirker hverken mennesker, dyr eller natur. Men her ønsker dele af samfundet at ofre store summer på at udtage jord for at undgå kemi ”for en sikkerheds skyld”. Her kan landmanden få bøder for at bruge kemi.
Det er utroligt, så mange forhindringer velfærds-politikere pålægger de erhvervsdrivende – altså dem, der forsøger at tjene penge til sig selv, skabe arbejdspladser og forhåbentlig lave et overskud til det øvrige samfunds fornødenheder.
Tænk, at nogen af de bestemmende skrivebordsgeneraler kan være så langt fra virkelighedens verden, at fiskerne skulle betale dieselskat, fordi nu skulle de være mere klimavenlige. ”Jamen vi kan jo ikke få en elmotor til en fiskerkutter, hvad skal vi så gøre?” ”Bare betale dieselskat, indtil der findes en løsning,” var svaret fra de ”kloge og bedrevidende”. Dieselskatten var så tåbelig, at den allerede er udsat, fordi fiskerne bare sejlede til andre lande for at tanke og selvfølgelig også tog fiskene med til udlandet.
For at få billig strøm skulle der plantes solceller på en masse marker, hvor der betales to-tre gange markedsprisen for at opkøbe god landbrugsjord. Nu har man så indrømmet, at det var en fejl at projektere så voldsomt store arealer med ”jernmarker”. Så nu skal der ”kun” laves en fjerdedel af dem. Lidt ligesom de store havvindmølleparker også var en fiasko. Og hvem kommer til at betale for alle disse ”nødvendige fejlagtige klimaløsninger”?
Nemlig – dig og mig.
Og nu til den ”historiske grønne trepartsaftale”, som har været igennem forskellige vridemaskiner og ligner noget, der skal redde bagdelen på alle dem, der har sat deres aftryk for at få den gennemført. Der skal plantes 1 mia. træer inden 2045. Det er altså 1 mio. træer, der skal plantes om ugen hvert år i de næste 20 år. Og man har hverken fundet jord eller været på ”planteskolen” og bestille frø endnu. I øvrigt giver nyplantet skov en betydelig højere udledning af næringsstoffer og CO2 fra markerne de første mange år. Pyt, landbruget har jo fået skylden for iltsvindet, så det opdages nok ikke.
Samtidig er man stolt af, at der lige er ”ødelagt” 75.000 hektar skov, som er udlagt som ”urørt” skov. Altså ”urørt” betyder i ”forskerkredse”, at man vælter alle de træer, de ”kloge” mener er forkerte, og lader dem ligge hulter til bulter, og derved frigiver de en masse CO2 og næringsstoffer til naturen. Samtidig importerer vi store mængder træ til møbler og flis til opvarmning af de store byer. CO2-neutralt, må vi forstå. Og hvem kommer til at betale – nemlig dig og mig.
Transportbranchen skulle også lige have en tur med klimakøllen. ”Se at få nogle ellastbiler, så vi kan redde klimaet – I sviner, som det er nu,” var beskeden. Jo, men de koster mindst det dobbelte i indkøb, og mange skal oplade i løbet af en arbejdsdag. En lokal vognmand har ca. 40 lastbiler på ”stald” om natten. Hvis alle 40 biler skal lade på en gang, er der nok ikke noget lys i de nærmeste byer, men glæden ved at være klimavenlig bør vel overskygge dette? Så nu betales der CO2-afgift i form af en kilometerafgift på nogle veje og øget dieselafgift. Igen igen, hvem betaler?
For som vognmanden klogeligt siger – den afgift pålægges prisen for transporten. Tænk engang, hvor mange gange fødevarer bliver transporteret, lige fra mælk, korn, foder, grise, køer, og igen når det er lavet til mel, brød, øl og alt, hvad der findes i detailhandlen. Ikke så mærkeligt, at fødevarer og andet stiger i pris. Og vi er kun lige begyndt, de nye afgifter er slet ikke slået igennem endnu. Så dine fødevarer bliver meget dyrere. Og allerede nu har Fleggaard over grænsen stor markedsfremgang grundet billige fødevarer og brændstof til bilen – måske de skal udvide p-pladsen i nær fremtid?
Og i en tid, hvor EU presses fra alle sider og bør stå mere sammen, er EU ikke længere selvforsynende med fødevarer. Igen er ”magteliten” i Danmark klogere end alle de andre. I Danmark udtager vi så lige 390.000 hektar landbrugsjord, og som det eneste land i EU braklægger vi lige 4 pct. marker oveni. Og god landbrugsjord, der skal bruges til solceller, vindmøller, nye villakvarterer, industri og veje.
Tillige ”råbes” der fra alle sider om, at brugen af kvælstof til markerne skal skæres ned. ”Det vælter ud med kvælstof i fjordene og slår alt liv ihjel,” må vi forstå. Nogen tror, landmænd strør om sig med dyrt kvælstof i vildskab, som om det var vejsalt på en glat villavej. Men planterne på markerne skal som al andet liv bruge næring for at præstere og blive til store sunde og næringsrige fødevarer. Og som med vejsalt – hvis man har givet den mængde salt, der tør vejen op, hjælper det jo ikke at give mere. Det er jo spild af penge. Og sådan tilstræber man som landmand også at give netop den mængde næring, som planterne optager, og ikke mere. Det vil være spild af penge.
Men når planterne er høstet, buske og træer taber bladene, og naturen går i vinterhi, bliver planterester på og i jorden omsat af en enorm aktivitet fra regnorme og bakterier, og derved kan der frigives næringsstoffer, som kan udvaskes med vinternedbøren. For at mindske den udvaskning mest muligt forsøger vi at holde så mange marker grønne med vinterafgrøder som muligt til at opsamle tiloversbleven næring. Og lovkrav om efterafgrøder på ca. 600.000 ha skulle også være med til at samle næring, men de er kun grønne noget af den kolde tid.
”Skrivebordsbønderne” med deres datotyranni ved åbenbart ikke, at disse efterafgrødemarker er sorte det meste af vinteren og først starter deres optag af næring og CO2 langt hen i foråret, når de er tilsået med ny afgrøde endnu en gang.
Så kære forbrugere – bilafgifter, brændstofafgifter og elafgifter er I ”vant” til at betale, men der bliver meget mere at betale fremover, men det opvejes vel af glæden ved, at vores politikere har bestemt at gøre noget godt for det danske klima. Så må vi sammen håbe på, at klimaet bliver meget bedre for alle de penge, der ofres.
Dine og mine penge, må vi forstå.