Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvem tør tage ansvaret for jeres bymidte?

Butiksdød er blot ét symptom på bymidternes udfordringer. Behandlingen af den virkelig sygdom kræver politisk mod. Hvem tør stå på mål for sin kærlighed til bymidten, når kommunalvalget nærmer sig?

Anders BaaglandFormand, Danske Handelsbyer
Nikolai KlausenDirektør, brancheforeningen MERK

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Butiksdød fylder meget i medierne, og mange er bekymrede for, om deres bymidte overlever. Men butiksdød er et symptom – ikke sygdommen – hvor der peges ofte ensidigt på nethandlen som årsag.

Men så enkelt er det ikke, da det i virkeligheden handler om noget langt vigtigere og større: det ansvar, der først og fremmest ligger rundtom på landets rådhuse. Hvem har tænkt sig at løfte det? Og hvem tør stå på mål for sin kærlighed til bymidten, når kommunalvalget nærmer sig?

Lad os slå fast med det samme: Nethandlen er ikke skyld i butiksdød. Samspillet mellem nethandel og den fysiske butik er tværtimod i dag en nødvendighed for mange butikker. Forbrugerne har vænnet sig til det store udvalg og bekvemmeligheden – og det ændrer sig ikke.

Hvis det ikke er nethandlens skyld, hvad eller hvem er så? Svaret er ubehageligt enkelt. Alt for mange kommuner har taget deres bymidte for givet: Den har altid været der, og forbrugerne plejer jo at komme.

Men sådan er det ikke mere, og derfor er det bydende nødvendigt, at kommunerne påtager sig et medansvar for at styrke deres bymidte.

Kommunen skal ikke støtte butikker og restauranter med penge. De skal investere tid og penge i udvikling af bymidten. Kommunen skal påtage sig en ledende rolle i samarbejdet mellem byens butikker, restauranter, ejendomsejere, foreninger, turistattraktioner og øvrige aktører i et forpligtende samarbejde.

Når der skal forhandles budget for 2026 i kommunerne, skal der derfor prioriteres penge til byudvikling. Der skal laves en langsigtet plan, som kommunen økonomisk forpligter sig til i et samarbejde med bymidtens aktører. Det kan betyde besparelser på andre kommunale poster, som ikke er populært – men uden en attraktiv bymidte er der ikke en by. Bymidten er og bliver hjertet, hvorfra livet pumper ud i alle grene af lokalsamfundet.

Hvis hjertet ikke pumper, oplever byen fraflytning, faldende boligpriser, svigtende tilflytning, mindre erhverv samt investeringer, hvilket sender byen ind i en negativ spiral. Det er en kritisk sygdom, der er umulig at rette op på, hvis der ikke bliver handlet i tide.

Byens aktører og kommunen skal indstille sig på, at de gode gamle dage ikke kommer tilbage. Der skal udvises mod til forandring, som skal understøttes af viden fremfor mavefornemmelser.

Der skal måske ikke være flere butikker, men hvad skal bymidten så bestå af? Og hvordan sikrer man den trafik og attraktivitet, som bymidten er afhængig af for at gøre den levende?

Det kommende kommunalvalg handler også om, hvilken rolle bymidten skal spille i fremtidens lokalsamfund. Derfor lancerer MERK og Danske Handelsbyer bymidtetesten – en kandidattest, der gør det muligt for kommunalpolitikerne at vise, hvor de står, og hvad de vil med bymidten.

I sidste ende handler det om dét: Hvem vil tage ansvar? Og hvem skal vi sætte vores kryds ved og bakke op om for at støtte vores byer?