Derfor hejser de Dannebrog i Nuuk hver eneste søndag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var i 1945 – da Danmark blev befriet fra Nazityskland – at diskussionen om Grønlands tilhørsforhold til den danske stat blev et varmt emne i Grønland. I fem år havde Grønland været selvstændigt. På grund af besættelsen var alle forbindelser med Danmark stoppet.

De to øverste embedsmænd i Grønland – den nordgrønlandske og den sydgrønlandske landshøvding – Bruun og Svane – samlede de to grønlandske landsråd i et råd – som et parlament, der legaliserede de forskellige nye politiske beslutninger i Grønland og aftaler mellem Grønland, USA og Canada. Det skete i samarbejde med den danske ambassadør Henrik Kauffmann i USA (som fik eneret på de danske guldreserver i USA).

Der blev indgået handels- og sikkerhedsaftaler – og Grønlands hvide guld – kryolit – spillede en afgørende rolle i Grønlands økonomi. Kryolitten blev eksporteret til USA og var afgørende for den amerikanske flyproduktion. USA havde sine mange militærbaser over hele Grønland.

I det civile samfund kunne grønlænderne bestille amerikanske varer via postordre. Gennem radioen blev der introduceret country og western-musik, hvis melodier grønlænderne skrev tekster til på grønlandsk. Den musik lever videre den dag i dag.

Der blev bygget biografer i næsten alle bygder, og der blev vist både krigspropaganda og amerikanske spillefilm. Grammofonen og grammofonpladerne blev introduceret og kunne bestilles via postordre. En kulminearbejder oppe nordfra ville bestille en grammofonafspiller, men kun hvis den var lavet af opfinderen Edison.

Så blev petroleumslampen også tilladt for »almindelige grønlændere«. Petroleumslamper havde været forbeholdt danskere i Grønland, da danskerne mente, at de var for farlige for grønlændere og kunne forårsage brande i deres hjem.

På en måde bragte krigen amerikansk forbrugerkultur med sig, som var fascinerende og tiltrækkende for mange grønlændere. Grønland havde tidligere været et lukket land, hvor den danske kolonipolitik var, at det oprindelige fangersamfund og -kultur skulle bevares og ikke ødelægges af den vestlige civilisation.

Det var på trods af, at mange unge (uddannede) grønlændere ønskede udvikling og lige rettigheder med danskerne.

Efter krigen ønskede USA at overtage Grønland og tilbød at købe landet af Danmark. Det var man meget imod i Grønland. Nej var det klare svar fra landsrådet og befolkningen.

Grønland ønskede at fortsætte sit forhold til Danmark. Man samlede endda penge ind i Grønland i solidaritetens navn for at hjælpe de krigsramte danskere i Danmark.

Ungdomsforeningerne i Nuuk samlede penge ind til en flagstang og et flag. I 1946 havde de unge hejst en flagstang i Nuuks gamle bymidte. Efter en højtidelig procession fra forsamlingshuset ned til Nuuks gamle bydel hejste de unge i overværelse af hele Nuuks befolkning det danske flag med ordene: »Dette flag er et bevis på, at Grønland for altid vil være forenet med Danmark.«

Det var i 1946.

Det fortæller os i dag, at Grønland ikke var/er til salg eller køb, uanset hvor meget USA lokkede os med rigdom og spændende materielle og kulturelle oplevelser.