Hvis jeg én gang til læser, at kvinder er en underskudsforretning, så …

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er træt af at læse overskriften ”Kvinder er en underskudsforretning”, der mest af alt synes designet til at trække klik, provokere et par kommentarer og fylde et par timers debat i P1. Og så dør debatten, indtil den bliver genoplivet af en ny version af underskuds-, overskuds-, måske næste gang breakeven-kvinder.

Når vi kalder kvinder en underskudsforretning, afsporer vi debatten fra det egentlige problem: de økonomiske strukturer og den kultur, der producerer denne konklusion.

Grafen, hvoraf konklusionen er udledt, er ikke svær at læse. Man behøver hverken en lang uddannelse eller specialiseret økonomisk viden for at trække to tal fra hinanden og se, om resultatet er positivt eller negativt. Og ja, tallet for kvinder er negativt. Men det skyldes primært, at en stor del af kvinders samfundsbidrag ikke er medregnet. Hvis man kun medregner det, der passer ind i en snæver økonomisk ramme, får man et ufuldstændigt billede.

Det svarer til, at Novo Nordisk udgav en årsrapport, hvor det kun medregnede udgifter til forskning, produktion og lønninger – men ikke salget af dets diabetesmedicin, fordi det, af ukendte årsager, var for vanskeligt at prissætte.

Regnskabet vil selvfølgelig pege på en underskudsforretning. Og en overskrift som ”Novo Nordisk i underskud” ville uden tvivl trække læsere – og sikkert også en ”Genstart”-episode.

Lyder det absurd? Det burde det også. Og alligevel er det præcis den logik, vi accepterer, når vi hævder, at kvinder er en økonomisk byrde for samfundet. Kvinders arbejde – især det uundværlige, men ubetalte omsorgsarbejde – har ingen værdi i regnskabet, og derfor tælles det ikke med. Men følger man denne logik til sin naturlige konklusion, ville den mest effektive økonomiske strategi være at afskedige alle kvinder og dreje nøglen om i Novo Nordisk.

Jeg tror, de fleste kan høre, hvor vanvittigt det lyder – hvis ikke når det gælder kvinderne, så om ikke andet når det gælder Novo Nordisk.

Pointen er, at når vi vælger, hvad vi medregner – og hvad vi ser bort fra – former vi også fortællingen. Derfor bør debatten ikke handle om, hvorvidt kvinder er en økonomisk byrde og en underskudsforretning, men snarere om, hvorfor vi stadig undervurderer og overser værdien af deres bidrag.

Det er på høje tid, at vi anerkender, hvordan traditionelle økonomiske modeller systematisk ignorerer det omsorgsarbejde, som kvinder udfører – herunder det at bære og føde et barn.

Derfor er det et fremskridt, at flere økonomer nu åbent erkender, at de gængse regnemodeller bør revurderes.

Økonomiske analyser skal i langt højere grad inkludere den omsorgsindsats, der i dag er usynliggjort, men som udgør en fundamental del af samfundets økonomiske bæredygtighed.