Regeringens oprustning er for sen og stadig for lidt
Vi har ikke behov for en krigsskat for at finansiere oprustningen. Staten har allerede midlerne til at dække udgifterne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 19. februar præsenterede regeringen sin oprustningsstrategi for det danske forsvar. Køb, køb, køb. På overfladen lyder det handlekraftigt, men reelt er det en tilståelse af, at Danmarks forsvar efter 35 års forsømmelse er i elendig forfatning.
Alarmklokkerne har ringet i mindst tre år, men man har overhørt dem. Det er selvfølgelig positivt, at regeringen endelig har erkendt, at der må handles – og det skal ske nu. Vi kan ikke længere bluffe Trump, Putin eller Nato med en nølende oprustning. Vi er blevet afsløret i Arktis, hvor regeringen ikke har levet op til sine løfter til Trump fra 2019.
Men det er ikke kun for sent – det er også for lidt. 50 mia. kr. ekstra i 2025-26. 70 mia. kr. mere frem mod 2033. Sammen med de 200 mia. kr., der allerede er afsat, løber det op i 320 mia. kr. Det lyder af meget, men det er stadig ikke nok. Siden 1990 har vi sparet (læs: nasset) cirka 19 pct. af bnp, hvis vi sammenligner med Natos målsætning på 2 pct. af bnp.
Det ”sparede” beløb svarer til omkring 550 mia. kr. I den nuværende ustabile situation med tvivl om USA’s vilje til at forsvare Europa kan man med rette spørge, om 3 pct. af bnp overhovedet er nok. Uanset hvordan Ukrainekrigen udvikler sig – om der kommer fred, våbenhvile eller fortsat krig – forbliver Rusland en trussel.
Regeringen har dog ret i, at oprustningen haster. Forsvarets vigtigste opgave er at virke afskrækkende. Det handler ikke om at gå i krig, men om at være stærke nok til at undgå, at nogen udfordrer os. Sandheden er dog, at Danmarks forsvar i øjeblikket ikke er særligt afskrækkende. Derfor er det fornuftigt, at de økonomiske hensyn er blevet nedprioriteret for at bringe Forsvaret op på et troværdigt niveau hurtigst muligt.
Et troværdigt militær er en nødvendig del af at tage ansvar som en suveræn nation og være en pålidelig Nato-allieret. Danmark kan ikke alene forsvare sig mod Rusland – det kan vi kun, hvis de andre europæiske lande også tager deres sikkerhed alvorligt. Nogle lande som Polen er allerede i gang, mens andre som Tyskland stadig forsøger at unddrage sig deres ansvar. De seneste udmeldinger fra amerikansk side har dog nok overbevist disse lande om, at det er en risikabel strategi ikke at tage del i oprustningen.
Danmark bør gå forrest og være et foregangsland i den militære omstilling i Europa ved hurtigt og massivt at bringe vores forsvar op på et anstændigt niveau. Det vil kræve flere penge, end der er afsat til den nuværende ”powershopping”. Forsvaret mangler alt: soldater, droner, kanoner, missiler, granater, skibe og kampvogne. Alt. Hvis muligt bør vi prioritere køb af europæiske våbensystemer for at styrke den fælles europæiske forsvarsindustri.
USA er ikke længere den samme trofaste allierede som før.
Vi har ikke behov for en krigsskat for at finansiere oprustningen. Staten har allerede midlerne til at dække udgifterne. Fra 2019 til 2024 har Danmark haft et samlet budgetoverskud på cirka 480 mia. kr. – hele 370 mia. kr. mere, end hvad der oprindeligt var forventet. Danmark har således penge nok i statskassen til at opruste vores forsvar uden at skulle belaste borgerne yderligere.