Danske medier gør det alt for let at ignorere folkedrab i Gaza
Konklusionerne fra verdens førende juridiske eksperter og organisationer er nu så klare og entydige, at de skal tages alvorligt. Redaktionel ligegyldighed bidrager til at dække over krigsforbrydelser.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De sidste måneder af 2024 bød på grundige rapporter fra flere af verdens mest anerkendte internationale organisationer og eksperter, der alle konkluderede, at Israel med sin krigsførelse begår folkedrab på palæstinenserne i Gaza.
Hvor meget opmærksomhed fik disse alvorlige anklager så i danske onlinemedier? I forhold til alvoren og dokumentationen: skræmmende lidt.
For eksempel konkluderede Amnesty International i starten af december, at Israel udfører bevidst og målrettet folkedrab i Gaza. Dokumentation for vilkårlige drab og undergravelse af civilbefolkningens livsgrundlag blev underbygget af en solid juridisk vurdering af Israels intention om at udrydde civilbefolkningen.
Som eneste danske medie bragte Politiken en egentlig artikel, mens et kort Ritzau-telegram turnerede i bl.a. Berlingske, B.T. og Kristeligt Dagblad. Hverken DR eller TV 2 bragte nogen artikler.
I midten af december konkluderede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, at Israel er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrabshandlinger. De dokumenterer bl.a. Israels målrettede kampagne for at ødelægge indbyggernes livsgrundlag, herunder adgangen til rent drikkevand.
Dette blev blot dækket med et Ritzau-telegram i bl.a. Jyllands-Posten og Politiken.
Omtrent samtidig udsendte Læger Uden Grænser rapporten “Gaza death trap”, der beskriver Gaza som en veritabel dødsfælde under Israels målrettede begrænsning af humanitær bistand og ødelæggelse af civilbefolkningens livsgrundlag i en grad svarende til folkedrab.
Ingen danske medier dækkede disse alvorlige anklager.
En måned tidligere konkluderede FN tilsvarende, at Israels krigshandlinger i Gaza lever op til definitionen på folkedrab, herunder bevidst brug af sult som våben.
Som eneste danske medie bragte DR en selvstændig artikel, mens et kort Ritzau-telegram turnerede i bl.a. Jyllands-Posten og Jysk-Fynske Medier. Hertil kommer en perlerække af grundige rapporter fra eksperter på området, som danske medier har ignoreret, såsom Forensic Architecture, Euro-Med Human Rights Monitor, University Network for Human Rights og Lemkin Institute for Genocide Prevention.
Danske mediers mangelfulde dækning står med andre ord i stærk kontrast til den voksende konsensus, at Israel foretager etnisk udrensning og folkedrab i Gaza. Der er tale om solide konklusioner, som bør få selv de største skeptikere til at genoverveje situationen. Den igangværende våbenhvile er sandsynligvis blot en pause i overgrebet.
Online-nyheder er imidlertid de fleste danskeres primære kilde til information og har derfor en afgørende indflydelse på befolkningens verdensbillede.
Når danske nyhedsmedier ignorerer dybt alvorlige og velunderbyggede konklusioner fra førende internationale eksperter og organisationer, er de dermed ikke blot med til at undergrave deres egen rolle som vagthund for demokrati og den regelbaserede verdensorden. De er også med til at dække over forbrydelser mod menneskeheden. Mere end 1.500 danskere har netop underskrevet et åbent brev til medierne, fordi de finder den danske mediedækning af Israels krig mod Gaza ubalanceret og mangelfuld.
Som forsvar har eksempelvis DR’s udlandsredaktør, Niels Kvale, i et klagesvar tyet til en langbold om at ville afvente domstolenes afgørelser. Han hentyder her selvsagt til Den Internationale Domstol, ICJ, som gennem et år har behandlet det sydafrikansk ledede sagsanlæg mod Israel for netop folkedrab.
Det må og kan dog aldrig bruges som undskyldning for aktive redaktionelle fravalg af aktuelle tungtvejende vurderinger. For det er samtidig et aktivt valg om ikke at lade offentligheden få adgang til oplysninger, der kunne sikre en løbende demokratisk debat om Danmarks fortsatte politiske opbakning til krigsforbrydelser.