Unge vil ikke have fjollede gimmick-politikere. De vil have reelle budskaber
Man kan ikke fjolle sig til stemmer eller ”meme” sig til troværdighed. Det tror nogle politikere åbenbart, men modtagerne kræver noget mere af dem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er en fejltagelse, som selv de mest garvede politiske strateger synes at begå i disse år: den naive forestilling om, at det blot kræver en hurtig TikTok-video, et catchy lydspor eller en fjollet politiker at erobre de unges gunst.
Når man ser landets politikere forsøge sig med virale stunts og klodsede trends, er det svært ikke at tænke på den lærer, der pinligt forsøger at tale ungdommens sprog – kun for at få kollektivt løftede øjenbryn som svar.
Ikke dermed sagt, at politikere ikke har sin berettigelse på sociale medier, tværtimod. Vi har selv gennem vores arbejde for Liberal Alliances sociale medier – heriblandt kommunikationen af ”Du Kan Godt”-kampagnen, skabelsen af Alex-Alex-formatet og oprettelsen af LA’s TikTok – været vidne til, hvordan dygtighed på sociale medier ikke handler om platformens eksistens alene, men om evnen til at tænke kreativt og udfordre formatets grænser.
At politiske aktører i stigende grad orienterer sig mod de sociale medier, giver virkelig god mening. TikTok og de andre sociale platforme har et kæmpe potentiale som kommunikationskanaler, fordi de muliggør en nærhed og umiddelbarhed, som traditionelle medier ikke kan levere.
Problemet opstår, når politikere reducerer disse platforme til blot værktøjer til at hoppe på den seneste trend uden at forstå, at kreativiteten bag er det, der skaber reel relevans. Man kan ikke blot fjolle sig til stemmer eller ”meme” sig til troværdighed.
Når politikere uploader en video, hvor de halvhjertet mimer til en viral lyd eller på tåkrummende vis forsøger at omfavne en trend, der tydeligvis har udlevet sin relevans, udstiller de deres egen manglende forståelse for, hvad de unge faktisk vil have. De vil ikke have politikere, der faker autenticitet; de vil have autenticitet i sig selv.
For at forstå forskellen må vi vende blikket mod det, der gør sociale medier unikke: De belønner dem, der tør være originale og skille sig ud. Politikere, der tror, at det er nok blot at være til stede på platformene, mangler en fundamental forståelse for det kreative håndværk, der ligger bag succesfuld kommunikation.
Sociale medier er ikke et spørgsmål om at være der – men om at have en plan med at være der. Det handler ikke om at hoppe på en trend, men om at have et formål og et budskab med det indhold, du laver.
I den henseende er det sørgeligt at konstatere, hvordan mange politiske partier og deres kampagnefolk ser TikTok som et sted, hvor kreativiteten er lav, og videoerne skal fange laveste fællesnævner, blot fordi formatet kan være kort. Dette er en fatal fejllæsning.
Nogle af de mest nyskabende visuelle fortællinger, humoristiske punchlines og sociale fællesskaber er blevet skabt på denne platform – fordi de, der lykkes, forstår, at content is king. Det korte format kræver ikke mindre kreativitet – det kræver mere.
Hvis politikerne virkelig ønsker at nå de unge – og alle andre for den sags skyld, skal de holde op med at opføre sig som “ungdommens venner” og i stedet begynde at tage deres eget budskab og kreativitet alvorligt. TikTok – og sociale medier generelt – er ikke en genvej til relevans. De er en scene, hvor kun de mest originale forestillinger vinder applaus.
Så kære politikere: Det er ikke nok at være til stede. Det er ikke nok at fjolle til en gammel trend. Og det er slet ikke nok at tro, at unge vælgere er dumme nok til at hoppe på den limpind.
Hvis I vil kommunikere med de unge, skal I vise dem, at I forstår dem. Ikke ved at efterligne dem, men ved at være noget i jer selv, der er værd at lytte til.