Privat kapital er nøglen til at løse klimakrisen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et nyt år giver tid til refleksion over de udfordringer, som verden står over for. For udfordringerne er i den grad store, og de kan ikke løses af en stat, en organisation eller en virksomhed alene. Men hvis vi samarbejder og nytænker – ikke mindst om måden at få tilført den nødvendige kapital – er det muligt at flytte verden i en bedre retning.

Diskussionerne på COP29 tydeliggjorde desværre endnu en gang omfanget af klimaforandringernes konsekvenser – især i udviklingslandene. De, som lider mest, er samtidig de lande, der har sværest ved at mobilisere de nødvendige ressourcer til at håndtere de langsigtede konsekvenser.

Og udfordringerne kan ikke løses alene med offentlig kapital. For at kunne imødegå klimaforandringerne på globalt plan og samtidig fremme økonomisk vækst og bæredygtig udvikling er der behov for privat og risikovillig kapital på nye måder.

Danmark har en unik mulighed for at være frontløber i denne transformation. Vi har både stor erfaring med den grønne omstilling og et stærkt historisk fundament, når det gælder udviklingsbistand. Derudover har vi nu også bevist over for resten af verden, at blended finance, som kombinerer offentlig og privat kapital, i den grad kan fremme investeringer i områder, hvor det ellers kan være svært at investere.

En konkret manifestation af denne model er Verdensmålsfond II, som Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har lanceret i samarbejde med pensionsselskaberne PFA, PKA, Pensam og P+.

Fonden har allerede rejst 2,7 mia. kr., og målet er i løbet af 2025 at runde i alt 5 mia. kr. Pengene skal investeres i virksomheder, der fremmer den grønne omstilling og forbedrer levevilkårene i Afrika, Asien og Latinamerika.

På den måde bidrager fonden til at realisere FN’s verdensmål, mens den samtidig sigter mod et forventet afkast på 12-15 pct. til pensionsselskabernes kunder/medlemmer.

Der er flere grunde til, at det kan være vanskeligt at rejse privat kapital i udviklingslande. Risikoen er høj, og afkastkravene er det samme. Det er her, blended finance spiller en afgørende rolle.

Modellen fungerer ved, at offentlige midler anvendes til at reducere risikoen for private investorer, hvilket gør det interessant for pensionsselskaber at skyde penge i projekter, der ellers ville være for risikable.

Modellen er allerede blevet bemærket i EU, hvor man ser på Danmarks tilgang som en potentielt skalerbar løsning. Der er blandt andet underskrevet en EU-tabsgaranti, der dækker eventuelle tab for private investorer på op til 535 mio. kr., og så får private investorer førsteret til afkast på op til 6 pct.

Hvis større økonomier og verdensomspændende finansielle institutioner lader sig inspirere af den danske model og adopterer noget lignende, kan vi rykke et vigtigt skridt i den rigtige retning – både i forhold til at minimere klimaforandringerne og til at sikre bedre levevilkår i udviklingslande, som på sigt også vil kunne afhjælpe geopolitiske udfordringer som migration.

Pensionsselskaber er som udgangspunkt sat i verden for at skabe gode afkast, men samtidig er der ofte også en forventning om, at investeringerne er med til at skabe en mere tryg og bæredygtig fremtid.

Det er vores overbevisning, at Verdensmålsfond II gør det muligt at indfri begge dele. Fonden er et bevis på, at Danmark ikke kun taler om løsninger, men også er i stand til at handle.