Så umuligt er det heller ikke at få de solceller op på kommunale tage

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debatten om solceller på kommunale bygningers tage som en del af omstillingen til vedvarende energi kører på højtryk. Kommuner, som synes, at det er en god idé, beklager sig over, at det fordrer oprettelsen af selvstændige selskaber til anlæg og drift.

Regeringen kræver nemlig, at økonomien til solcellerne skal holdes adskilt fra kommunernes øvrige anlægs- og driftsopgaver, da et eventuelt underskud på driften af solcellerne ikke må overføres til kommunernes samlede økonomi. Det kunne nemlig teoretisk gå ud over den velfærd, kommunerne skal yde til borgerne.

Overordnet er jeg enig med regeringen i dette hensyn til den kommunale velfærd, men det bør ikke være et problem for kommunerne at etablere selvstændige selskaber til anlæg og drift af solceller. Modellen kendes allerede fra en række mellemkommunale selskaber, der står for affaldsforbrændingsanlæg og transmissionsselskaber af fjernvarme.

Der blev også etableret selvstændige selskaber til anlæg og drift af forsyningsselskaber til vandforsyning, renovation og kloakker i 1980’erne, da Folketinget vedtog at adskille forsyningsselskabernes økonomi fra den øvrige kommunale økonomi, da man havde oplevet eksempler på, hvordan kommunale overskud fra borgernes betaling for vand, renovation og kloakker blev anvendt på anlæg eller drift på andre kommunale områder.

Typisk etablerede kommunerne 100 pct. kommunalt ejede aktieselskaber til det omtalte anlæg og drift af forsyningsselskaberne. Den samme model vil uden de store administrative problemer kunne anvendes på anlæg og drift af solceller på kommunale bygninger.