Tidsånden har vredet armen hårdt rundt på fornuften

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En helt særlig myndighed har gennem de senere år tiltaget sig større og større magt i det danske samfund uden nogen som helst demokratisk legitimitet, men har alligevel afgørende betydning for, hvad vi må sige og helst også, hvad vi må tænke.

Denne myndighed hedder tidsånden, som udstikker klare regler for befolkningens opførsel. Et godt eksempel er ordet “neger”, som tidsånden har forbudt befolkningen at bruge og i stedet beordret os til at sige “n-ordet”, når vi med væmmelse beskriver det nu forbudte ord.

Det kan jo siges at være lidt komisk, idet vi alle ved, hvad det lille “n” betyder, men det afgørende er her ikke, hvad vi ved, men hvad vi siger og helst også, hvad vi tænker (om end dette sidste kan være lidt svært at kontrollere og sanktionere).

Et andet ord, som tidsånden har et godt øje til, er “kvinder”. Tidsånden har således ved et dekret besluttet, at også brug af denne tidligere helt uskyldige kønsbetegnelse er stærkt krænkende og med vold og magt skal undgås. Og tidsåndens dekreter skal vi følge, i al fald hvis vi vil undgå alvorlige verbale eller nonverbale sanktioner fra dens apologeter.

Dette krav om ophør med brug af ordet “kvinder” har for længst trukket tråde ind i og øvet indflydelse på lovgivningsarbejdet i Folketinget. Således udgik ordet “kvinde” så langt tilbage som i 2014 helt og aldeles af sundhedslovens næsten 300 paragraffer som et uacceptabelt og krænkende ord og det, uanset at sundhedsloven bl.a. omfatter bestemmelser om kvinders ret til abort, brystundersøgelser og sterilisation.

I stedet har man i lovteksten måttet slå knuder på sig selv og således f.eks. i §85 anført, at »personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse«.

Det havde naturligvis været nemmere at skrive »kvinder« i stedet for »personer, der har kvindeligt brystvæv«, men den går ikke, har tidsånden bestemt, og det har sundhedslovens vise forældre måttet sande og respektere.

Et andet eksempel er reglerne for sterilisation af kvinder, hvor det i lovens §106 ikke hedder, at »kvinder«, men at »En person med livmoder« kan steriliseres, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Tidsåndens næste krav efter min vurdering må være, at ordet “livmoder”, der jo også er kønsbestemt og dermed krænkende, må udgå af det danske sprog og af lovgivningen og erstattes af det kønsneutrale ord “livforælder” og først, når vi når dertil, er tidsånden tilfreds.

Tidsånden har naturligvis også et skarpt og kritisk blik på en række andre meget uheldige ord som f.eks. skraldemand, bussemand, bedemand og manddrab, der enten er eller forventeligt bliver konverteret til skraldeperson, busseperson, bedeperson og persondrab, navne, som Dansk Sprognævn til en vis grad allerede har optaget som en del af det danske sprog.

Tidsåndens regime kan kun udøves med succes, fordi den sunde fornuft trædes under fode af sprogpoliti, politisk korrekthed og opløsning af selve distinktionen mellem sandhed og løgn.