Skatteforvaltningen kører i inkompetent bakgear trods milliardinvesteringer
Forskellige skatteministre har forsøgt at få bragt Skat på ret køl igen. Men det halter fortsat – for rigtig, rigtig mange penge.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Det er en topprioritet for regeringen, at Danmark har en stærk og tidssvarende skatteforvaltning.«
Daværende skatteminister Morten Bødskov (S) var fuld af idealisme, da han annoncerede den socialdemokratiske regerings visioner om otte nye skattecentre samt 1.000 nye medarbejdere fra 2020.
Alt sammen skulle sikre, at fællesskabets skattekroner går direkte til fællesskabets bedste uden skyggen af de evige skandalesager, der ellers var blevet et direkte synonym med Skat i 00’erne og 10’erne.
Hvem husker ikke, da 75 pct. af parcelhusvurderingerne var fejlfyldte tilbage i 2013? Rigsrevisionen kritiserede Skatteministeriet for at være bevidste om fejlene allerede i 2007, men fejlene blev systematisk ignoreret alligevel. I 2019 blev danske boligejere så kompenseret med 9 mia. kr. efter at have betalt for meget boligskat. Heldigvis er vi langt bedre i 2024.
De foreløbige ejendomsvurderinger fra 2023 og 2024 betegnes kollektivt som »håbløse« og »helt på Månen«. Et karakteristisk og konkret eksempel på skattevæsnets seneste galskab er, at en boligejers grund pludselig blev vurderet til 17 mio. kr., mens ejendomsværdien kun var godt 5,5 mio. kr. En anden problemstilling er, at flere boligejere tvinges til at betale boligskat for enten jord eller boliger, de slet ikke ejer. Skattevæsenet skulle måske have brugt én eller alle 1.000 nyansatte på at tjekke de 1,8 mio. it-skabte ejendomsvurderinger, før de blev sendt ud til boligejerne? Måske.
Prisen for udvikling, implementering og skrot af EFI resulterede i en slutregning på 1,2 mia. kr. I 2016 opgav Skat også skandaløst at inddrive gæld for 6 mia. kr. i form af »mindre gældsposter« som eks. parkeringsbøder på under 1.000 kr. Danskernes samlede skattegæld lå på i alt 74 mia. kr. ved nedlukningen af EFI i 2015, mens skattegælden til sammenligning var på blot 67 mia. kr. i 2009.
Champagnepropperne sprang til gengæld hos skattevæsenet i 2024. 250.000 virksomheder og/eller borgere blev nemlig gældfri i 2023. Stort tillykke med det.
En mindre detalje er så, at det primært skyldtes den politisk vedtagne tidobling af bagatelgrænsen fra 200 kr. til 2.000 (!) kr. Christiansborg vedtog den nye grænse i 2023, så danskernes samlede skattegæld endegyldigt kan nedbringes ved simpelthen at slette gældsposter på under 2.000 kr., såfremt det er for problematisk for styrelsen at inddrive beløbet.
Hvorfor også opretholde loven eller velfærden, når man kan opgive dem begge helt? Det er jo genialt!
I juni 2024 var danskernes samlede gæld til skattevæsenet vokset til gigantiske 162 mia. kr. Altså mere end en fordobling af gælden fra 2015 og godt 100 mia. kr. mere end i 2009. Forstå det, hvem der kan. Samtidig er den samlede gæld til skattevæsenet vokset med minimum 27 mia. kr., siden de første nye skattecentre blev indviet, og de nye medarbejdere trådte til i 2020. Bagatelgrænsen er altså den bedste nye medarbejder for skatteforvaltningen.
Gudskelov koster det ovenstående bureaukratiske kaos og de inkompetente beslutninger ikke ekstra milliarder af skattekroner hvert eneste år.»Skattevæsenets økonomi hæves dermed til et historisk højt niveau.«
En bred politisk aftale sikrede i 2023, at Skats budget lyder på 10,8-11,5 mia. kr årligt i perioden 2023-2027. Styrkelsen af skattevæsenets it-område udgør 800-1.500 mio. kr. ekstra om året sammenlignet med budgettet i 2021.
De nye, milliarddyre investeringer sikrer uden tvivl den bedste borgertillid, kompetente medarbejdere og ikke mindst effektiv inddrivelse af en trecifret milliardgæld til statskassen. 2024 er det sublime bevis på skattevæsenets milliarddyre eksistensberettigelse uden spareovervejelser for fremtiden overhovedet.