Systemet gør os sløve: Alle partier, der går ind for velfærdsstaten, er kopier af Socialdemokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Min påstand er, at velfærdsstaten på en række område umyndiggør borgerne og fastholder et ekstremt bureaukratisk system, som grundlæggende ikke tjener det danske folks interesser.

Ethvert parti, der går ind for velfærdsstaten, er i bund og grund socialdemokratisk. Sådan mener vi i Nye Borgerlige.

Velfærd er gået fra at være for de få, som vitterligt ikke kan, til at være for alle, der ikke gider, eller som bare er blevet for magelige og har overladt styringen til systempolitikerne.

Det tilskynder til snyd, dovenskab og mangel på taknemmelighed over for dem, der betaler. Og det er en magnet for ubrugelige og kriminelle udlændinge. Systemet er også en magnet for grådige politikere, som “køber” vælgere og stemmer med urealistiske velfærdsløfter og myten om Velfærdsdanmark.

Næsten halvdelen (43 pct.) af alle voksne i Danmark (heraf et meget højt antal udlændinge) er på en eller anden form for overførselsindkomst.

Tendensen fortsætter, og inden længe vil flertallet være afhængigt af mindretallets penge. Udviklingen er uholdbar, men svær at vende, fordi ethvert parti, som ønsker færre på overførselsindkomst, er i karambolage med næsten halvdelen af vælgerne. Derfor er alle partier i dag reelt forskellige afskygninger af Socialdemokratiet.

Det er et åbenlyst økonomisk og demokratisk problem. Men værst af alt er det et kulturelt og menneskeligt problem! Velfærdsstaten har med stor succes disruptet det fællesskab, friheden og den solidaritet, der traditionelt kendetegner familier og naboskaber.

Hvorfor tage sig af sine aldrende forældre eller syge venner, når systemet vil gøre det, og andre mennesker endda er tvunget til at betale? Vi gider ikke engang besvære os med at lære naboens navn at kende, for skulle de eller vi selv være i problemer, ringer man jo bare til kommunen.

Der er heller ingen grund til at kæmpe for kærligheden, for velfærdssamfundet sørger for, at vi jo ikke behøver hinanden. 40 pct. bor alene, 37 pct. er single. Velfærdsstaten har ikke gjort meget for at skabe stærke familiefællesskaber. Tværtimod. Jeg vil gå så vidt som til at påstå, at velfærdsstaten nedbryder vores familier til stor skade for vores lokale fællesskaber.

Vi mennesker har en fantastisk masse liv, kræfter, evner, nysgerrighed, kreativitet og vilje, der har til formål at sikre vores selvopretholdelsesdrift og overlevelse. Men alle disse vidunderlige livgivende menneskelige kvaliteter visner hen, fordi vi har skabt et system, der gør, at vi ikke behøver den slags. Velfærdssystemet skulle have gjort de svage stærkere, men er endt med at gøre de stærke svage.

Man behøver heller ikke behandle andre ordentligt, for vi har i bund og grund ikke brug for dem. Velfærdsstaten underminerer således det ellers naturlige incitament til god opførsel. I Nye Borgerlige ser vi velfærdssamfundet som en væsentlig årsag til tidens epidemi af ensomhed, skilsmisser, skrøbelighed, diagnosesamfundet, umyndiggørelsen af borgerne m.m.

Et ordsprog siger, at “svære tider skaber stærke mænd, stærke mænd skaber gode tider, gode tider skaber svage mænd, svage mænd skaber svære tider”. Det betyder ikke, at Nye Borgerlige ønsker svære tider, så folk igen bliver stærke. Det handler om balance.

I Nye Borgerlige mener vi, at et system, der gør, at vi i bund og grund ikke har brug for hinanden og ikke har brug for at kunne klare os selv, har skabt en kraftig ubalance. Velfærdsstaten har sejret ad helvede til, og det er skidt for Danmark og det danske folk.

I stedet for at være afhængige af en ansigtsløs stat, skal vi i højere grad være afhængige af hinanden. Staten kan ikke elske os. Men vi kan elske hinanden noget mere! I Nye Borgerlige ønsker vi den omklamrende velfærdsstat på historiens mødding. Vi skal tilbage til traditionelle strukturer, hvor vi mennesker igen ser værdien i fællesskab, solidaritet og medmenneskelighed.

Staten og politikerne skal bestemme mindre, regulere og beskatte mindre. Til gengæld skal borgerne tage styringen over deres eget og deres familiers liv. Det kræver et opgør med den socialdemokratiske velfærdsstat.