Afklaring af brintnet kan forløse ambitioner for havvind i Nordsøen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For godt to år siden satte fire regeringsledere deres underskrifter på Esbjerg-erklæringen, der opsatte et fælles mål på 65 gigawatt havvind i Nordsøen i 2030 for Danmark, Holland, Tyskland og Belgien.

Året efter, i april 2023, blev ambitionerne accelereret yderligere i Ostende-erklæringen, hvor fem lande mere sluttede sig til, og det samlede mål for havvind i Nordsøen blev sat til 150 gigawatt allerede i 2030.

Med det nylige skibbrud for regeringens havvindudbud, hvor ingen bød ind, står det klart, at Danmark får svært ved at løfte sin andel af de erklærede ambitioner på den korte bane.

De rammer, som regeringen havde sat for virksomhederne i udbuddet, var tilsyneladende ikke attraktive nok.

Det er ærgerligt. Dels fordi det handler om noget så vigtigt som klodens klima og fremtidens forsyningssikkerhed og uafhængighed på energiområdet. Men også fordi vi hermed risikerer at tabe et kæmpe dansk erhvervspotentiale på gulvet.

Får vi gang i produktionen af grøn strøm i stor skala, giver det mulighed for at producere grøn brint og andre grønne brændstoffer i PtX-anlæg – ikke mindst i den sydjyske landsdel, hvor vi i forvejen har stærke kompetencer samlet inden for den grønne energi.

Vi er klar, og mange sydjyske kommuner er allerede langt fremme i den lokale planlægning og i dialogen med interesserede virksomheder for at give plads til PtX-anlæg. Det vil resultere i vigtige eksportmuligheder og arbejdspladser for vores landsdel.

Den tyske industri hungrer efter at aftage grøn brint, og den tyske regering har afsat 141 mia. kr. til at etablere et tysk brintnet frem mod 2028 på over 9.000 km. Så aftagerne af grøn dansk brint er også klar.

På den baggrund virker det ulogisk, at den danske stat har meldt ud, at der tidligst kan blive tale om en brugbar dansk brintforbindelse til den tyske grænse i 2031.

Det burde vi kunne gøre meget hurtigere. For eksempel er det oplagt at starte fra den dansk-tyske grænse og bygge en første fase herfra og op til en vest-øst-forbindelse fra Esbjerg til Fredericia – det såkaldte nedre T.

Det vil give klarhed for de virksomheder, der er i gang med at udvikle PtX-projekter i vores landsdel, og vil sætte gang i en positiv spiral, som givetvis også vil bidrage til at gøre investeringer i havvind i Nordsøen mere attraktive.

Energiminister Lars Aagaard har meldt ud, at han på baggrund af det mislykkede havvindudbud vil gå i dialog med erhvervslivet om, hvad der skal til for at skabe interesse for at investere i dansk havvind, og at brintinfrastrukturen også vil indgå i dialogen. Fra de sydjyske kommuners side skal der ligeledes lyde en invitation til ministeren om dialog.

Vi er allerede klar til et dansk eksport-eventyr om PtX – og vi skal i gang med at forløse potentialerne nu, hvis ikke vi skal ende bagerst i konkurrencen.