Biomasse lyder godt. Men det er klimabedrag
Vi brænder andres skove af og kalder det biomasse. Vi er nødt til at holde op med at gøre virkeligheden grønnere, end den er.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Operation X” udruller klimaskandalen, så alle kan se med egne øjne. Hovedparten af den danske grønne energi er politisk kamufleret blændværk, som nok ser pænt ud i regnearket, men er ødelæggende for vores omverden.
I lyset af afsløringerne grænser det til det ufrivilligt komiske, når landets klima- og energiminister taler i højstemte vendinger om den planlagte revidering af klimaloven: »For mig er det uomtvisteligt, at Danmark skal forblive et grønt foregangsland. Vi skal blive ved med at inspirere andre lande til at gå i en grøn retning…«
Hvis alle gjorde som Danmark, så var vi på røven! For mens danske prestigeprojekter flopper på stribe, så fremstår biomassen – som udgør to tredjedele af vores grønne energi – som en regulær skandale!
Det store klimabluff i den danske energiforsyning er, at biomasse regnes som ren grøn energi, og de osende kraftværker males grønne ved, at man brænder andre landes skove i stedet for det kul, som værkerne oprindeligt var bygget til.
I programmet ”Brændende bedrag” udrulles, hvordan skove ryddes i Estland og USA, og at det træ, der ryger i flishuggeren, slet ikke er grenrester. Vi ser, hvordan lastbil efter lastbil med hele stammer ruller ind på flisfabrikken, og hvordan man ”ved en fejl” rydder skovområder midt i fuglenes ynglesæson.
Reglerne for certificeret biomasse er hullede som en schweizerost, så de udenlandske leverandører har let ved at bruge ord som ”certificeret” og ”bæredygtigt”, selv når det er alt andet end det. Fabrikanternes modvilje mod kameraer siger alt.
Fra Norge har man gjort lignende observationer. Her medfører skovrydningen irreversible skader på bevaringsværdige naturområder og rødlistede arter.
Forbruget af biomasse herhjemme måles i millioner af tons, og størstedelen er importeret. På Studstrupværket brændes der f.eks. ca. 4.000 tons træflis af hver dag i fyringssæsonen, og skorstenen oser ligeså fra Herningværket i vest til Avedøreværket i øst hos statsejede Ørsted og forsyningsselskaberne. Dansk Statistik bekræfter udviklingen: »Udledningen af CO2 fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 pct. siden 1990.«
Selvom CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasserne fra samtlige aktiviteter i Danmark, tælles det slet ikke med i klima-regnskabet. Såfremt man talte disse CO2-udledninger med, så havde vi kun reduceret vores udledninger med 18 pct. siden 1990! Vi brænder simpelthen andre landes skove af – og det tæller som 100 pct. grøn energi, selvom det hverken er klimavenligt eller bæredygtigt.
Den simpleste og mest effektive form for CO2-fangst og -lagring er i netop træ, og vores energiforsyning sætter skovene både i EU og globalt under pres. Det vil tage os årtier at blive fri af afhængigheden af biomasse – ligesom det vil tage årtier for skovene at optage den afbrændte CO2.
Vores energipolitiske strategi er det rene klimabluff. Hvis Danmark nogensinde skal blive osende skorstene kvit, må vi overveje emissionsfrie termiske værker, som kan levere den nødvendige energi uafhængigt af vejrliget – og det kan kun kernekraft levere.