Elitens foragt for vælgerne skaber politisk kaos i Europa
Se, hvor galt det går, når en bedrevidende politisk elite ikke tager højrefløjen alvorlig.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den franske regerings fald markerer et vendepunkt i europæisk politik. Det står nu klart, at højrefløjens fremmarch har ændret det politiske landskab i en grad, hvor de gamle magtpartier ikke længere kan ignorere dem.
Marine Le Pen og Rassemblement National blev det største parti ved seneste parlamentsvalg med over 37 pct. af stemmerne, men præsident Macron og de øvrige partier valgte at danne en koalition alene med det formål at holde dem uden for indflydelse. Resultatet? Politisk kaos, manglende legitimitet og en regering uden støtte i folket.
Den gamle velkendte strategi om at udelukke højrefløjen frem for at samarbejde gentager sig i land efter land, men konsekvenserne er altid de samme: et svækket demokrati, en svag regering og en voksende mistillid til de etablerede magtstrukturer.
Vi har set det i Østrig, hvor Frihedspartiet nu er tæt på at indtage regeringskontorerne. I Portugal fik DF’s samarbejdsparti Chega næsten 20 pct. af stemmerne, men bliver ligeledes holdt ude, og resultatet er en vaklende centrum-højre-regering, og i Tyskland er Alternative für Deutschland vokset fra at være en marginal spiller til det næststørste parti.
For de etablerede magtpartiers ageren fortæller meget om, hvad der er gået galt i vores demokratier. Eliten har altid haft en grundlæggende foragt for vælgerne, men nu slår vælgerne tilbage. Højrefløjens vælgere er gang på gang blevet portrætteret, som om de er uvidende, marginaliserede eller endda en trussel mod demokratiet.
I USA gik Joe Biden så langt som at kalde Trumps vælgere for »affald« – en betegnelse, der vidner om en dyb afstand mellem eliten og de borgere, de burde repræsentere.
Den samme attitude går igen i Europa, hvor vælgere, der støtter partier som Rassemblement National, AfD eller Frihedspartiet, ofte stemples som ignoranter eller ligegyldige.
Men disse vælgere er ikke problemet – de er en del af løsningen. De kræver politikere, der tager deres bekymringer alvorligt, og de reagerer på en reel frustration over, at de traditionelle partier i årtier har ignoreret dem.
Højrefløjens fremgang er ikke et isoleret fænomen, men et klart signal fra vælgerne om, at den politiske elite har svigtet. Migration, kulturel identitet, social uro og en voksende kløft mellem land og by har længe været oversete problemstillinger i europæisk politik. Men for mange vælgere er det netop disse emner, der definerer deres hverdag.
Derfor er budskabet klart: Enten accepterer de gamle magtpartier, at højrefløjen nu er en central del af det politiske landskab og skal have adgang til regeringskontorerne, eller også fortsætter de med at forsøge at ekskludere dem – med stadig mere ustabilitet som resultat. Det er på tide at anerkende, at højrefløjens vælgere ikke blot er proteststemmer.
De er borgere, der ønsker reelle løsninger på de udfordringer, de står over for.