Elon Musk braldrer op om, at han vil effektivisere staten. Men hvor er det egentlig, han kan skære?
Verdens rigeste mand må hellere belave sig på, at det ikke bliver helt så let at rundbarbere den amerikanske statshusholdning, som han har givet udtryk for.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I starten af 1980’erne kunne J. Peter Grace så godt som gå på vandet. Han var mangeårige CEO for en af USA’s største kemikalievirksomheder, sad i et utalt af bestyrelser og var sådan en, der ofte blev tilkaldt, når de virkelig store problemer skulle løses. Og så var han også en hyppig kritiker af den amerikanske stats overforbrug og frås.
I 1982 udnævnte Roland Reagan ham derfor til formand for det, der siden blev kaldt Grace-kommissionen, og som netop havde som mål at skære det offentlige forbrug, som også var en af de ting, som Reagan var gået til valg på. J. Peter Grace bad dernæst kommissionens ansatte samt de godt 2.000 virksomhedsledere, som han bad om input fra, om, som det lød, at »arbejde som utrættelige blodhunde« og »vende hver en sten i jeres jagt på ineffektivitet«.
Efter ca. halvandet år fremlagde kommissionen anbefalinger til nedskæringer og pegede på godt 2.500 områder, hvor der kunne skæres ned. Og med Republikanernes flertal i Senatet og præsident Reagans enorme popularitet (samme år blev han genvalgt og vandt i 49 delstater) burde det have været en let sag at få nedskæringerne og effektiviseringen stemt igennem.
Men det skete ikke. Faktisk blev kun ganske få af Grace-kommissionens anbefalinger ført ud i livet. Hvorfor? Fordi delstater og distrikter, der stemmer republikansk, typiske får flere penge retur fra den føderal regering, end de betaler. Og ingen politiker er interesseret i at komme hjem og fortælle vælgerne, at han eller hun har stemt for at tage støtten fra dem, hvad enten det er landbrugsstøtte, sygesikring til ældre og veteraner, folkepension, skolemåltider til de fattigste børn m.m.
Grace-kommissionen er et godt pejlemærke, hvis man vil forstå den kommission, som Donald Trump har nedsat med Elon Musk og Vivek Ramaswamy i spidsen. For selv om han har kaldet den Department of Government Efficiency (mest for at kunne bruge forkortelsen DOGE, der både henviser til bitcoin og et kendt meme), så er der tale om en slags kommission, som indtil videre ikke har noget politisk mandat andet end at komme med en række anbefalinger. Og akkurat som Grace-kommissionen har den nye kommission halvandet år til at komme med sin anbefaling, der ifølge Trumps egen pressemeddelelse skal offentliggøres den 4. juli 2026.
Under valgkampen hævdede Elon Musk, at han ville kunne skære 2 billioner dollars (eller trillions, som billioner hedder på engelsk) fra de offentlige finanser. Det er kolossalt mange penge – og især når den amerikanske stats budget ligger på ca. 6,75 billioner dollars. Det er altså næsten en tredjedel, som Musk mente, at han ville kunne skære ned.
Lad os lige slå fast, at der er masser af frås og spild i den føderale forvaltning, som i den grad kunne trænge til en overhaling. Systemer og arbejdsgange er forældede og ineffektive. Men det koster tid og penge at komme det til livs. Og beløb i den størrelsesorden, som Musk taler om, gør det klart, at han har noget helt andet i tanker.
Spørgsmålet er så, hvor det egentlig er, at han vil skære ned?
Som det ser ud nu, går ca. 13 pct. til at betale renter på USA’s store statsgæld. Her kan man ikke skære, hvis ikke USA skal gå bankerot. Der går også ca. 13 pct. af budgettet til militæret. Men Trump at lovet, at han vil investere endnu mere i militæret, hvorfor nedskæringer her også er udelukket. Dertil går ca. 35 pct. af budgettet til det, man kalder entitlement: Det er folkepension (social security) og sygesikring for ældre (Medicare) – to områder, som Trump i valgkampen lovede, at han ikke vil røre.
Dermed er der kun små 35 pct. af budgettet tilbage, hvor Musk skal finde sine nedskæringer. Og det er her, vi finder mange af de ting, som det er svært at forestille sig politikerne stemme for: sygeforsikring til veteraner, sygesikring for de fattigste og for dem med handicap, landbrugsstøtte, motorveje, luftfartssikkerhed, terrorismebekæmpelse, postvæsnet og meget, meget mere.
Og jo, selvfølgelig kan der også skæres og effektiveres her. Men i den skala, som Musk forestiller sig? Det er svært at se for sig. Også fordi de nedskæringer ville betyde, at han selv taber penge. Kunne man forestille sig, at han ville foreslå, at det statstilskud på 7.500 dollars, som man får nu, hvis man vil købe en Tesla, skulle forsvinde? Eller hvad med de mere end 20 mia. dollars i kontrakter med regeringen, som hans forskellige selskaber har? Skal de også bortfalde?
Allerede nu lyder det anonymt fra flere af Trumps rådgivere, at Musk, der jo spiller en stor rolle i udformningen af Trumps kommende team, har svært ved at adskille sine egne interesserer fra Trumps.
Om den nye kommission vil ende som en af de mange kommissioner, som tidligere har været nedsat til at effektivere og skære ned på budgettet og heller ikke får ret meget igennem, må tiden vise.
Men Musk må hellere forbedre sig på, at det er svært at bede politikere stemme for noget, som de ved vil øge deres chancer for ikke at blive genvalgt. Og at skære ned i disse kerneområder, hvor den føderale regering faktisk gør en forskel, gør netop det. Spørg bare J. Peter Grace.