Gå nu hele vejen, Tesfaye

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Fuld disclaimer først: Jeg er underviser på stx og bliver derfor berørt af reformen. Men jeg vil gerne slå fast, at jeg først og fremmest er på de unges side i denne debat. Læs mine ord derefter.

Jeg vil gerne starte med at rose udspillet. Det er på tide, at der bliver gjort noget for studiemiljøet og identiteten på erhvervsskolerne. De fortjener lige så gode uddannelsesår som på de gymnasiale uddannelser. I samme ånd vil jeg gerne tage hatten af for, at Tesfaye vil gå langt for at gøre noget for de unge mennesker på erhvervsskolerne.

Ølbong eller ej – intentionen bag budskabet må have været, at epx skal være et ligeværdigt tilbud til de unge sammenlignet med stx. At de unge ikke skal føle, at de går glip af noget ved at vælge epx. At modtagelsen af budskabet blev anderledes, er der ikke så meget at sige til. En minister kan ikke bidrage til ølbong-drikkeri. So it goes. Men at gøre sig sårbar for kritik på den måde som minister viser jo, at manden mener sin reform alvorligt. Hjerteblod er et sjældent syn blandt magtpartier i dansk politik. For det bør være akkurat lige så godt at gå på epx i et rigt samfund som Danmark. Det skylder vi vores ungdom med udsigt til den længste pensionsalder blandt os alle.

Så derfor kan det undre mig, at der insisteres på forskellige adgangskrav til vores nye, fælles gymnasieskole. Hvis der virkelig er så store problemer med arbejdskraften, som Dansk Erhverv og andre mener, så vil markedskræfterne hurtigt gøre det mere attraktivt for de unge at søge derhen, hvor de får det bedste løn og arbejdsforhold.

”Gå på epx og få en lys fremtid – der er brug for dig”, kunne sloganet passende være. I stedet for sluser man ungdommen derind ved at begrænse dens valgmuligheder.

Det er ikke just noget, der virker motiverende på de unge mennesker, der skal gå på epx.

Min erfaring siger mig, at de umotiverede elever fra ”nederlagsfabrikken”, som gymnasieskolen er blevet kaldt af Dansk Erhverv, vil være nøjagtigt lige så umotiverede på epx som på stx eller hhx. Man skal jo huske på, at netop dem, der vil noget med træ eller metal, allerede finder vej til erhvervsskolerne i dag, hvilket netop er meget prisværdigt, da vejen dertil ikke er nem. Men resten? Vil de på magisk vis blive mere motiveret på epx end på de andre gymnasiale uddannelser? Jeg tror, man vil opdage, at ikke alle unge mennesker vil lyse op, når de møder duften af træ, som den romantiske forestilling om den skoletrætte dreng ellers fordrer.

Reformen kan desværre mistænkes for at handle om at fjerne ”fjumreår” fra de unges vej til beskæftigelse. En kold regnearkslogik, som vi desværre kender alt for godt.

Det er påfaldende, at Dansk Erhverv i optakten til udspillet regner sig frem til, at unges ”omveje” i uddannelsessystemet koster os 19,3 mia. kr. årligt i forhold til en konstrueret excelvirkelighed, hvor alle unge mennesker træffer optimale valg.

Disse omveje gør sig særligt gældende for elever på erhvervsskolerne, viser det sig. Man kunne fristes til at overveje, om disse mennesker havde deres gode grunde dertil?

Samtidig har andre lignende arbejdsudbudstiltag sneget sig ind sideløbende med reformen, må det forstås. Kunstigt adskilt fra den. Man fjerner den kommunale 10. klasse, man forkorter professionsuddannelserne, og man vil indføre en ny etårig ”professionsmasteruddannelse”. Selv Dansk Erhverv rynker på næsen af at fjerne den kommunale 10. klasse!

Jeg har en frygt for, at der bagved den grønne studenterhue gemmer sig endnu en arbejdsudbudsreform på bekostning af de unge fremfor en ægte frigørelse fra de lærdes tyranni. Jeg kunne godt tænke mig, at Tesfaye har modet til at gå hele vejen med epx, men som det ser ud nu, ligner det for de måske egnede mere en fastlåsning fremfor en frigørelse.