Gymnasielærerne holder fast i nederlagsfabrikken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP 20/9 anklager Gymnasieskolernes Lærerforenings formand (GL), Tomas Kepler, os i Dansk Erhverv for at betragte ungdommen som bevidstløse fodsoldater i konkurrencestaten. Desværre vidner hans indlæg mere om et forandringsresistent forsøg på at fastholde job til egne medlemmer frem for at se på de mange unge, der i dag får ar på sjælen i det nuværende uddannelsessystem.

Dansk Erhverv har netop fremlagt en omfattende analyse af unges vej fra 9. klasse til færdig uddannelse. Vi finder, at unge i gennemsnit bruger fire år på omveje – som pauser, 10. klasse, frafald, omvalg eller ubrugt uddannelse. De mange omveje koster fællesskabet knap 20 mia. kr. årligt.

Vi har i al kommunikation om den undersøgelse understreget, at mange omveje er nødvendige. Vi ser det på ingen måde som muligt at frigive de fulde 20 mia. kr. For vi er meget forskellige, og nogle har behov for pauser og andet på vejen i livet. Det er vi enige med gymnasielærerne om. Men her stopper enigheden. Hvor GL ønsker status quo, så ønsker vi en debat om, hvordan vi indretter et system med færre nederlag og flere sejre for vores unge.

Dansk Erhverv har udspil efter udspil understreget behovet for investeringer i uddannelserne. Men dertil er der også en vigtig debat om prioriteringer. Vores analyse viser, at der er mange penge i systemet – og at nogle af pengene kunne bruges bedre.

Det er et stort personligt knæk, når man ikke er fagligt klar til at gennemføre den uddannelse, man er optaget på. Måske det knæk, der gør, at man lever resten af livet som ufaglært. Derfor vil vi hellere investere i alternativer til gymnasiet frem for at lukke næsten alle unge ind. Når vi mener, at der er behov for et adgangskrav 6, skyldes det, at netop disse elever er i stor risiko for enten at falde fra eller få en middelmådig gymnasieeksamen. Tal fra Tænketanken DEA viser, at blot 20-25 pct. løfter deres snit til over 6, og kun 3 pct. får et eksamensresultat på over 8.

Vi mener, at det er et langt bedre svar, at der oprettes en erhvervsrettet hf, der som hovedprincip forankres på de erhvervsrettede institutioner. Her kan der skabes undervisning, som er målrettet den gruppe unge, som ikke skal videre på universitetet. Vi er helt enige med GL i, at uddannelse er en af verdens bedst investeringer. Vi fremlægger blot tal for, hvordan giver vores mest dyrebare ressource – unge mennesker – det bedste afsæt i livet.