Der er skabt en misforstået frygt for ulven. Den må godt være i den danske natur

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ulven er for alvor på vej tilbage i vores alles kære Danmark. Vi har i år allerede fået 35 nye ulveunger, som er over det dobbelte af sidste års 14.

Men selvom det er en glædelig nyhed for vores natur og biodiversitet, er det ikke alle, der er glade. Den populistiske højrefløj bruger angsten for arten som en politisk løftestang til at splitte land og by, og den irrationelle frygt har for alvor bidt sig fast i hr. og fru Danmark.

Og det er virkelig ærgerligt. Ulven kan spille en central rolle i reguleringen af vores arter i naturen og er derudover en af Danmarks oprindelige arter.

I dagens Danmark har ulven to store problemer: frygten for ulven og det faktum, at den angriber husdyr, hvis den får chancen.

Når det kommer til frygten for ulven, er den komplet irrationel, men den skal stadigvæk tages alvorligt. For de mennesker, der har frygten, er den virkelig. Frygten kan skyldes flere ting.

Historisk set stammer frygt bl.a. fra Biblen. Her er ulven nævnt mange gange og altid som det onde. En anden årsag er eventyr som ”Den Lille Rødhætte” og talemåder som ”ulven kommer”, der indikerer, at ulve er farlige.

I dag er det politikere og medier, der holder liv i frygten. Vi hører vilde påstande om ulvens farlighed, som ikke har noget som helst hold i virkeligheden. Faktum er, at det i år er præcis 50 år siden, at vildtlevende ulve har dræbt mennesker i Europa.

Men til trods for den negligerbare fare i virkeligheden lever medierne stadigvæk godt af at bringe nyheder om ulve, der kommer nær biler, beboelse, ryttere og folk, der lufter hunde. Ulve er ikke anderledes end andre dyr i de nævnte situationer, men medierne benytter sig af, at der er salg i ulven og dens spidse tænder.

Problemet med husdyr er, at ulve er opportunister; de snupper det, der er nemmest at fange. Husdyr, som ikke er hegnet ind bag et ulvesikret hegn, er derfor i farezonen. Det har ført til en lang række ulveangreb på husdyr, primært får. Ikke desto mindre har der til dato ikke været et eneste ulveangreb på husdyr, der gik bag et korrekt opsat og velfungerende ulvesikret hegn.

Altså har vi en velfungerende løsning, som vi forbigår til fordel for ønsket om at dræbe uskyldige dyr, der blot jager det, den er født til.

Derfor er det ærgerligt, at der er en næsten religiøs modstand mod disse hegn med bortforklaringer om, at de ikke virker, de er dyre at vedligeholde, og vi kan ikke hegne hele landet ind.

Jo, de virker. Selv hvis der skulle ske et angreb, virker de.

Når det kommer til prisen, koster det naturligvis at vedligeholde disse hegn. Staten yder 100 pct. tilskud til ulvesikring af hegn, og det undersøges i øjeblikket, om det er muligt med en eller anden tilskudsordning til vedligehold. Det mener vi selvfølgelig, at staten skal yde tilskud til ligesom anden naturbevarelse.

Vi bør her til lands gøre meget mere for at fremme den kulturændring, der skal til, for at vi reducerer det overdrevne krybskytteri, der fortsat fortrænger vores natur. Vi skal have meget mindre frygt og meget mere natur. Derfor kommer Radikal Ungdom og Ulvetid med en fælles opfordring til Danmark: Vi kan godt; omfavn ulven!