Staten skal ikke styre, hvad de unge skal, selv om der mangler hænder ved samlebåndet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen er i en afgørende fase om, hvorvidt 10. klasse skal nedlægges. I maj 2024 præsenterede den såkaldte Reformkommission et forslag om at indlemme 10. klasse i en nyoprettet ungdomsuddannelse ved navn hpx (Højere Praktisk Eksamen). I den forbindelse udtalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at »kommissionen har fat i noget spændende«.

At nedlægge 10. klasse vil være en potentiel katastrofe for trivslen, sammenhængskraften, dannelsen og friheden i det danske samfund og uddannelsessystem, hvis det sker!

Uanset i hvilket regi 10. klasse udbydes, giver det stor værdi og mening. Alle unge er forskellige og skal løftes der, hvor deres udgangspunkt og forudsætninger er. Og rigtig mange unge løftes i 10. klasse.

Vi har fået opbygget et samfund, hvor mange unge mistrives, bliver ramt af stress og pres for at kunne følge med i en uhørt hastigheds-dagsorden – slet skjult under betegnelsen ”fremdrift”. Det pres får vores unge rigeligt af senere i livet.

Men mens unge er unge, skal de have luft, tid og rum til at leve og netop være unge. Til at udforske. Til at lave unyttige ting. Til at dumme sig. Til at fordybe sig. Til at blive klogere på sig selv sammen med andre unge. Til at opbygge venskaber, til at modnes og blive mere afklaret.

De unge har faktisk allermest brug for at skynde sig langsomt. For som Peter Plys siger: »Det er da tosset at skynde sig, når man ikke ved, hvad vej man skal …!«

Staten skal ikke styre, hvad de unge skal, selv om der måske mangler hænder ved samlebåndene. For livet handler om meget mere end det, og de unge bør betragtes som mere end blot fremtidig arbejdskraft.

I dag vælger 52 pct. af alle unge at gå i 10. klasse. Og ca. en tredjedel af årgangene vælger at tage 10. klasse på efterskole. Det gør de af en grund. For efterskolerne giver netop de unge meget af det, de har brug for: at finde retning i livet. At finde glæden ved at lære, også det svære. Udvikling af det hele menneske. Modning, dannelse, netværk, venskaber for livet, trivsel og så ufatteligt meget mere.

På det årlige Sorø-møde om skolepolitik understregede Mattias Tesfaye, at regeringen ikke har truffet endelige beslutninger, »andet end at man skal kunne gå på efterskole efter 9. klasse«.

Men hvorfor bruger han så ikke ordet ”10. klasse”? Ministerens formulering er jo helt usædvanlig. Og alle alarmklokker bør efter vores mening ringe.

Vi kan frygte, at regeringens ønske er et helt andet produkt på “efterskolerne efter 9. klasse” end 10. klasse. Måske med massiv statslig indblanding i vores unikke frihed på indholdet. Så vi dermed træder de første skridt i retning af, at efterskoler bliver “regulerede erhvervsskoler med overnatning”.

Og måske ønsker regeringen et helt andet tilskudssystem på “efterskole efter 9. klasse”, der så måske alligevel indirekte lukker 10. klasse på mange efterskoler? Eller kun giver de mest velstillede børns forældre reel mulighed for at vælge det?

Vi er ikke mindst også ekstra bekymrede, fordi landet har en flertalsregering, som jo er nødt til at vedtage det, de selv foreslår, når de har flertallet på forhånd.

Det er derfor en ekstra årsag til at være opmærksom lige nu, inden regeringen melder ud. Vi skal alle stå fast på vores unikke frihed, der er en grundsten i efterskolernes fundament. Efterskolerne er ikke problemet, men nærmere en løsning. Spørg blot en tidligere efterskoleelev eller efterskoleforældre.