Det er simpelthen for kedeligt at gå en strøgtur, når butikkerne ser ud, som de gør

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Midtbyen med gågader er meget mere end butikker og caféer. Det er byens hjerte, og en svækket midtby efterlader byens borgere med en dårligere livskvalitet. Kommunens politikere har derfor mange beslutninger at træffe. En af de vigtigste – om ikke den vigtigste – er at udstikke retningen for byens fremtidige udvikling, og det forudsætter først og fremmest en vision for midtbyen.

Midtbyen er stedet, hvor man ønsker at shoppe eller gå på café. Det er her, vi som besøgende oplever byens dna. Gågaderne er byens ”ansigt”.

I alt for mange byer er der alt for mange tomme butikslejemål i midtbyen, og det er med til at skabe en dårlig stemning for såvel byens borgere, besøgende udefra som de tilbageblevne detaillister. Politikerne har hænderne fulde af alle mulige andre udfordringer og har tilsyneladende ikke overskud til at se, at bymidten langsomt, men sikkert er i færd med at afvikle sig selv.

For de mindre og mellemstore byer uden egentlige gågader er det afgørende, at byen kan samle borgerne om en fælles vision, der som overordnet tema har begreber som udvikling og vækst.

Gågaden – byens midtpunkt – er borgernes foretrukne shoppingområde, og det er her, man sætter hinanden stævne på en af caféerne. De gamle gågader fra 1960’erne trænger til fornyelse, og når det sker, vil vi atter se og opleve midtbyens detailhandel som stedet, hvor forbrugere mødes.

I de senere år er der lukket i hundredvis af butikker i Danmark, og det er i stor udstrækning midtbyen med gågaderne, det er gået ud over. 80 af 98 kommuner melder om problemer med midtbyen, hvor man kan konstatere tomme butikslokaler, og hvor såvel detaillister som politikere mangler løsninger.

De udfordringer, som dagens detaillister møder, er skabt af bl.a. corona-lukningerne, discountudviklingen, der har sat sit præg på alle brancher, den pludselige inflation, der fik forbrugerne til at købe de billigste produkter, genbrugstrenden, nethandel, og en generel forbrugertilbageholdenhed grundet bekymringer og usikkerhed om den geopolitiske uro i verden.

Jeg har analyseret situationen i Aalborg, Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn. Hver af disse byer har gågader, og hver af byerne har tomme butikslokaler i gågaden. Min vurdering er imidlertid klar: Gågaderne har et uforløst potentiale, og succesen venter blot på at blive gjort til virkelighed.

Denne konstatering gælder for flertallet af gågader i Danmark. Forudsætningen for, at potentialet kan blive forløst, er imidlertid, at de bærende politiske kræfter i byen erkender deres ansvar herfor og formulerer en vision for byen, som alle kan forholde sig til, og som skaber begejstring, der samtidig bliver fulgt op af konkrete handlinger.

En spadseretur gennem gågaden skal fra start til slut afføde et stort begejstret wauw! Sådan var det for 20-25 år siden.

Der er imidlertid for mange ”gamle” og utidssvarende butikker, der ser ud på samme måde i dag som for 25 år siden. Der er alt for mange butikker, der ikke har noget nyt at byde på, og specielt for tøjbutikkerne er der tale om det samme vareudbud som det, naboen tilbyder. En spadseretur på gågaderne er på en vis måde at sammenligne med at række tungen ud ad vinduet – kedeligt og uden god smag.

Der er behov for nytænkning af gågaden og dens butikker. Byerne – og dermed gågaderne konkurrerer dels med detailhandlen uden for bymidten, dels med nabobyens gågader. Det faktum, at afstand ikke længere betyder noget hverken fysisk eller online, har hævet konkurrencen til helt nye dimensioner. Vi står midt i en forandring, der sætter fokus på hastigheden, hvormed man er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. Der er ikke blot behov for mere wauw på gågaden. Der er også behov for mere beslutsomhed og handlekraft, når det gælder om at formulere en fremadrettet vision for midtbyen.

Desværre er der hos de fleste lokalpolitikere den opfattelse, at man kan tillade opførelsen af store lavprisvarehuse uden for byen og samtidig tro på, at bymidtens detailhandel kan blomstre og udvikle sig, som om intet er hændt. Erfaringerne viser det modsatte. De nye ”retail parks”, der skyder op rundtomkring i Jylland, vil på sigt smadre bymidten som borgernes foretrukne mødested.

Gågaden er et billede af byens ”puls” og bør derfor have opmærksomhed. Byens politiske ledelse skal i større grad, end tilfældet er i dag, være parat til at investere i midtbyens gågader, hvilket bl.a. sker ved at erkende, at det er nødvendigt at koncentrere detailhandelen i og omkring byens midtpunkt og ikke som i dag rundtom i mange forskellige gader, hvor der tilfældigvis er et ledigt lokale. En stor hjælp til bymidten vil det også være, hvis man placerer bibliotek og borgerservice inde midt i byen.

I mange tilfælde ser man byens detailhandel og gågader som en og samme ting. Udvikling af midtbyens gågader er imidlertid forretning for hele byen, og det er således, alle involverede parter bør anskue problemstillingen.

Gågadens trivsel er afgørende for borgernes livskvalitet og bør dermed også have topprioritet hos kommunens politikere. Gågadens trivsel er selvsagt også af stor betydning for byens erhvervsvirksomheder, der ved tiltrækningen af ny arbejdskraft konfronteres med spørgsmålet om shopping- og kulturoplevelser.

Gågadens trivsel bør have topprioritet hos byens pengeinstitutter, da interessen for økonomisk engagement er påvirket af den generelle situation i byen. Byens ejendomsbesiddere og -administratorer bør være i første række, når det gælder om at bakke op om alle initiativer, der gør midtbyen mere attraktiv.