Erhvervsliv og ngo’er skal løfte erhvervseventyr og vækst i Afrika

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den danske samhandel med det afrikanske kontinent skal styrkes. Afrika er i rivende økonomisk vækst, og flere af landene ligger i top-10 blandt de hurtigst voksende økonomier i verden. Med 70 pct. af befolkningen syd for Sahara under 30 år er efterspørgslen på job, uddannelse og fremtidsmuligheder enorm.

For danske virksomheder betyder det, at der er et stort potentiale for nye investeringseventyr. Men hvis danske investeringer og øget samhandel med de afrikanske lande skal skabe reel, bæredygtig og langsigtet vækst på kontinentet, er partnerskaber mellem erhvervslivet og ngo’er ikke blot ønskelige – de er nødvendige.

Ngo’er som Plan Børnefonden har i årtier opbygget et unikt kendskab til lokale forhold, erfaringer og stærke netværk i flere afrikanske lande. Det lokale fodfæste er en væsentlig fordel for de virksomheder, der ønsker at investere i Afrika. Partnerskaber mellem ngo’er og erhvervsliv sikrer, at investeringer ikke kun skaber kortsigtet profit og eksport til danske virksomheder.

Det bidrager også til bæredygtige projekter, der fremmer lokal vækst, jobskabelse for unge og sociale fremskridt. Med regeringens nye Afrika-strategi er det netop de instrumenter, vi skal tage i brug for at kunne walk the talk. Vi tror på, at strategiens blik for det private erhvervsliv i Afrika, øget samhandel med EU og flere europæiske investeringer kan bidrage til de afrikanske landes udvikling samt danske virksomheders vækst- og forretningsmuligheder.

Et godt eksempel på, hvordan det bedste fra erhvervsliv og civilsamfund har effekt, er det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP), hvor Dansk Erhverv og Plan Børnefonden sammen med andre aktører arbejder for at styrke unges adgang til job i Mellemøsten og Nordafrika.

Programmet udvikler kompetencer hos unge og sikrer finansiering til små og mellemstore virksomheder, der kan ansætte de unge. Sammen skal vi sikre, at 100.000 unge i regionen får færdiggjort en erhvervsrettet uddannelse, starter som iværksættere og kommer i job. Erfaringerne herfra bør inspirere i implementeringen af regeringens nye Afrika-strategi.

Der er gode grunde til og gode muligheder i, at dansk erhvervsliv tænker de afrikanske lande ind som væsentlige handelspartnere. Vi ser allerede store danske investeringer inden for life-science, vedvarende energi og cirkulær økonomi.

Hvis vi skal lykkes med at udvide vores erhvervsinteresser i Afrika, kræver det, at vi også tænker i nye finansieringsmodeller. Ligesom i Danmark udgøres rygraden i Afrikas økonomier af små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Men de mangler kapital. Der er behov for mange små investeringer frem for få store. Værktøjerne har vi.

Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark får skabt et stærkt økosystem af private investorer og private fonde, der kan investere i og vækste nogle af de mange lokalt udviklede erhverv. Dertil kan offentlige midler stå som risikovillig kapital, så det er mindre risikofyldt for danske SMV’er at gå ind i nye afrikanske investeringseventyr.

Brugen af offentlige midler til at tiltrække privat kapital er en lovende vej frem. Ved at kombinere offentlige og private midler kan vi i samarbejder mellem ngo’er og erhvervsliv for eksempel støtte såkaldte impact-investeringsprojekter, der skaber både økonomisk og social værdi i de afrikanske lande.

Danmarks engagement i de afrikanske lande bør prioritere partnerskaber mellem ngo’er og erhvervslivet som noget helt centralt. Kun ved at forene erhvervslivets ekspertise og innovation med ngo’ernes lokale indsigt og netværk kan vi sikre, at danske investeringer skaber reel og bæredygtig vækst i afrikanske lande. Dette samarbejde vil ikke kun gavne de afrikanske lokalsamfund, men også åbne nye markeder for danske virksomheder.