Skal folkeskolen være fri, skal den ud af politikernes jerngreb

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I august betrådte mange børn landet over folkeskolens matrikel for første gang med udsigt til en tid, hvor læring og udvikling er i højsædet.

Men måske bør vi allerede på forhånd sænke forventningerne for den nye generation og deres ambitionsrige forældre. For vores folkeskole har i det seneste årti tabt en stor generation på gulvet, hvilket har resulteret i, at 9.-klasseselever dumper dansk og matematik i historisk grad, mens mistrivselsstatistikkerne varsler røde tal år efter år.

Denne udvikling er sket i en tid, hvor politikernes jerngreb om folkeskolen er blevet styrket. Vi ved, at de frie grundskoler, som i høj grad er frigjorte fra statens regeltyranni, generelt er bedre til at løfte elevernes faglige niveau end de kommunale folkeskoler.

Vi skal derfor turde at give folkeskolerne langt større frihed til selv at bestemme, hvordan de bedst kan drive deres undervisning. Lokale skoler kender deres elever bedst og bør derfor have mulighed for at tilpasse undervisningen efter de behov, der eksisterer i netop deres område.

For eksempel kunne man give tilladelse til niveauinddelt undervisning. Dette værktøj har privatskoler benyttet i mange år og flere steder med stor succes. Det betyder, at der gøres plads til både Harry Potter- og Pixi-bøger i 3. klasse, alt efter hvilket niveau den enkelte elev er på.

Niveauinddeling vil ikke blot løfte de dygtigste elever, men også sikre, at de elever, der har brug for ekstra hjælp, ikke bliver tabt på kommunens pølsefabrik.

Et andet initiativ, vi bør overveje, er at lade pengene følge barnet, uanset hvilken skole det går på. Ved at indføre en koblingsprocent til fri- og privatskoler på 100 pct., sikrer vi, at alle børn får adgang til den undervisning, der passer bedst til dem, uanset forældrenes økonomiske situation.

Det vil skabe et mere retfærdigt system, hvor flere familier får reel frihed til at vælge den skole, der bedst opfylder deres barns behov.

Hvis vi virkelig ønsker at sikre, at vores børn får den bedst mulige start på deres uddannelsesrejse, er det nødvendigt med et gennemgribende opgør med folkeskolen. Uddannelsessystemet skal sætte barnet i centrum og give skolerne de nødvendige redskaber til at tilpasse undervisningen.

Fremtiden begynder på skolebænken, og det er vores ansvar at sikre, at vores børn får den bedst mulige start. Vi skal skabe en folkeskole, hvor frihed, valgfrihed og kvalitet går hånd i hånd, så vi kan give alle børn den uddannelse, de fortjener – uanset forældrenes baggrund. Men det kræver, at politikerne er villige til at slippe deres jerngreb.