Der er noget, I ikke har forstået

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tre medlemmer af Venstres Ungdom slog i sidste uge i JP til lyd for at adskille stat og folkekirke med en kakafoni af synspunkter, der stritter i alle retninger.

De mener, at samspillet mellem folkekirken og staten krænker religionsfrihed, kvinders og homoseksuelles rettigheder, etableringen af vindmølleparker, supermarkeders åbningstider og præstens ret til at forkynde evangeliet uden statens formynderiske indblanding.

Man bliver helt rundtosset, når man prøver at forstå, hvad de tre fra Venstres Ungdom egentlig vil med adskillelsen af stat og folkekirke.

Dog står det klart, at de baserer alle deres synspunkter på den fejlagtige opfattelse, at folkekirken alene er en offentlig institution, som finansieres af skatteborgeren.

Hold, stop, stands! Folkekirken er en medlemsorganisation, der styres demokratisk nedefra og op, og som finansieres af medlemskontingentet. Ligesom sportsklubben og grundejerforeningen i dit lokalområde.

Godt to tredjedele af befolkningen har valgt at være medlemmer af foreningen. De fleste af medlemmerne er mere søgende end overbevist troende og overrender ikke kirken til gudstjeneste om søndagen. Men de vil ikke for alt i verden undvære folkekirken. Kirken er for de fleste en tryg ramme om livets store overgange, og folkekirken har i generationer været en integreret del af den danske identitet og kultur og den væsentligste bidragyder til det fælles værdigrundlag for danskerne.

Ifølge grundloven har vi religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed. Grundloven fastslår nemlig: »Den luthersk-evangeliske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«

Staten (Kirkeministeriet) blander sig på pedelniveau og bidrager f.eks. ved at opkræve medlemskontingentet via Skat. Tak for den håndsrækning. Men folkekirken har alt den frihed, som den behøver. Og vi kan takke grundloven og samspillet mellem stat og folkekirke for, at vi lever i et religiøst frit, demokratisk samfund med en sammenhængskraft og et værdifællesskab, som andre samfund i verden misunder os.