Bekæmpelse af livmoderhalskræft skal også gælde ældre kvinder
Vi er stadig en stor gruppe kvinder oppe i alderen, som ikke er hpv-vaccineret. Derfor bør man øge screeningsalderen betragteligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg skrev den 14. august i JP, at det er »overkill« og forkert brug af samfundets sparsomme sundhedskroner fortsat at screene gruppen af yngre kvinder, der for længst er fuldt hpv-vaccineret og dermed er beskyttet mod 9 af 10 tilfælde af livmoderhalskræft. Og han vil flytte ressourcerne til andre dele af sundhedsvæsenet og andre patientgrupper.
Den antagelse bliver understøttet af Ditte Linde, forsker og centerleder for Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet: »Man ved faktisk, hvordan man kan udrydde livmoderhalskræft i hele verden, og derfor har man lavet en global strategi for dette, som er med til at sikre, at flere piger bliver hpv-vaccineret, at flere kvinder bliver screenet ved brug af hpv-test, og at flere kvinder modtager behandling for sygdommen. Der er håb om, at man i fremtiden kan udrydde livmoderhalskræft globalt set.«
Dejlige perspektiver for de yngre kvinder og fremtidige generationer, men det er ikke kun er de unge kvinder, som bliver ramt af livmoderhalskræft.
Jeg skrev i et indlæg den 7. juni, at i Danmark bliver kvinder i alderen 60-64 år tilbudt hpv-baseret undersøgelse hvert femte år. Screeningerne stopper, når man er 64 år. Hvert år får 350-400 danske kvinder konstateret kræft i livmoderhalsen. Der forekommer flest tilfælde af livmoderhalskræft i aldersgrupperne 30-45 år og hos kvinder over 70 år.
Jeg sendte mit indlæg til Sophie Løhde og blev sendt videre til Sundhedsstyrelsen, hvor jeg kom i dialog med en fuldmægtig, som skrev: »I forhold til at hæve den øvre aldersgrænse for det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft, så er det også et forhold, Sundhedsstyrelsen har fokus på. Vi skrev således i 2018 i vores Anbefalinger – screening for livmoderhalskræft«:
»De fødselsårgange, som kommer til at udgøre de 70+-årige fremover, har haft en lavere incidens af livmoderhalskræft livet igennem end de tidligere fødselsårgange og vil desuden være screenet siden ungdommen. Dermed forventes det, at forekomsten af livmoderhalskræft i den ældre befolkning vil være lavere fremover. På denne baggrund har en revurdering af den øvre aldersgrænse ikke været omfattet af denne revision af anbefalingerne, men udviklingen i incidensen af livmoderhalskræfttilfælde blandt kvinder over 65 år bør monitoreres med henblik på vurdering af, om aldersgruppen, der tilbydes screening, bør ændres.«
Sundhedsstyrelsen følger altså anbefalinger fra 2018, men i 2019 skriver postdoc og læge Anne Hammer fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Aarhus Universitetshospital: »Det er en myte, at det kun rammer de unge. Faktisk er dødeligheden blandt kvinder over 65 år 25-30 pct. højere end hidtil antaget. Screeningsprogrammet bør justeres, så man bruger færre ressourcer på at screene de vaccinerede yngre kvinder mod til gengæld også at tilbyde kvinder over 64 år screening.«
Hendes studier har vist, at forekomsten af livmoderhalskræft pr. 100.000 kvinder er højst i gruppen af kvinder mellem 70 og 75 år. Denne gruppe er hverken vaccineret eller tilbudt screening. Siden har sundhedsmyndighederne som et engangstilbud givet ældre kvinder mulighed for en screeningsundersøgelse. Ifølge professoren kan de 65-69-årige med fordel omfattes af det faste screeningstilbud.
Vi er stadig en stor gruppe kvinder oppe i alderen, som ikke er hpv-vaccineret, og så længe der er det, bør man øge screeningsalderen betragteligt. Det er stadig dyrere for samfundets ”sparsomme” sundhedskroner at behandle end at forebygge.