Marie Bjerre, næste gang du overvejer at skrive en kronik, kunne det være en fordel at læse grundigt op på fakta først

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Efter at have læst din kronik om wokeismen, som du påstår er løbet løbsk, må jeg indrømme, at jeg finder det bemærkelsesværdigt, hvordan det kan lade sig gøre at fylde 7.468 tegn med så mange fejlagtige oplysninger, Marie Bjerre.

Jeg er klar over, at denne vurdering kan virke hård, men det bør vække opsigt hos enhver, at en minister i Danmark kan udtale sig på en måde, der er så fundamentalt ukorrekt. Det er dog ikke kun retorikken, der halter – det samme gør fakta. Lad os derfor tage et nærmere kig på en af de mest markante misforståelser, som Bjerre præsenterer i sin kronik, og hvorfor de er problematiske.

Bjerre indleder sin kronik med at bruge Ibi-Pippi som eksempel på, hvad hun anser som absurditeter i den nuværende debat. Bevares, Bjerre formår at fremkomme med nogle fornuftige bemærkninger om overgangsalder og Ibi-Pippis rettigheder i forhold til andre kvinders rettigheder – jeg ser, hvor du vil hen, Bjerre. Men når Bjerre herefter forsøger at overføre disse eksempler til sportsudøvere, herunder de to kvindelige boksere – som, for at understrege det, er født som kvinder – og stiller spørgsmål ved deres kønsidentitet, begynder det hele at halte. Bjerre, du har selv givet udtryk for, at kønsskifte er problematisk, og at mænd og kvinder bør forblive det køn, de er født som. Hvorfor skulle disse to kvindelige boksere så ikke have ret til at kæmpe mod andre kvinder? De er jo kvinder – og født som sådan, ikke sandt?

Ovenstående bliver problematisk, fordi Bjerre i denne sammenhæng desværre fremstår som en minister, der enten ikke vil acceptere universelle fakta eller ikke evner at læse andet end sensationsprægede overskrifter. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke afgøre, hvad der er værst.

Udover ovenstående misforståelse ser vi også, at Bjerre gentagne gange føler behov for at understrege sit liberale udgangspunkt. Men igen må det konstateres, at dette heller ikke holder stik. Bjerres forsøg på at minimere det enkelte menneskes frihed til fordel for flertallets interesser kan på ingen måde betragtes som en liberal værdi. Det, vi her ser, er snarere udtryk for en konservativ – og i dansk sammenhæng socialkonservativ – holdning. Liberalismen hylder individets frihed og retten til selvbestemmelse. Når Bjerre argumenterer for at tilsidesætte individets behov, kan det simpelthen ikke længere betegnes som en liberal værdi.

Sammenfattende står det klart, at Bjerres kronik ikke blot hviler på fejlagtige oplysninger, men også på en forvrænget forståelse af de værdier, hun selv hævder at forfægte. Når man i sin iver efter at kritisere wokeismen ender med at underminere både fakta og egne liberale værdier, er der tale om en retorisk og ideologisk skævvridning, der ikke klæder en minister. Det er derfor ikke blot nødvendigt, men også ansvarligt, at vi holder fast i en faktabaseret og nuanceret debat – især når den føres af dem, der har magten til at påvirke vores samfundsudvikling.