Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Katrine Winkel Holm, du er ude i en historisk karikatur

Det er en utilgivelig forenkling at tale om tabet af Slesvig og Holsten i 1864 som afgivelse af Sønderjylland.

Svend AndersenProfessor emeritus, Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP 5/8 kritiserer Peter Alsted Pedersen med rette sognepræst Katrine Winkel Holm for hendes kronik ”Krigshøgene skal have modstand” 1/8.

Nærmere bestemt betvivler han Winkel Holms sammenligning mellem en mulig ”kompromisfred”, hvor Ukraine afgiver Donbas og Krim, med »dengang, vi måtte afgive Sønderjylland til Preussen i 1864«. Den sammenligning er jo langt mere problematisk, end Alsted Pedersen gør opmærksom på.

For det første var det ikke Sønderjylland, Danmark mistede efter nederlaget i 1864, men derimod hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For det andet påførte indlemmelsen i Preussen og senere Tyskland danskerne i Nordslesvig umådelige lidelser.

De blev udsat for tvangsfortyskning. Og mange danske mænd blev tvunget til at deltage på tysk side i Første Verdenskrig. Det var en ”afgivelse”, der ikke var til at leve med.

Heldigvis ændredes forholdene, da Nordslesvig blev genforenet med Danmark i 1920. Det var en glædelig ophævelse af den uretmæssige annektering af dansk land.

Men ophævelsen var kun delvis, for Sydslesvig kom ikke tilbage til Danmark. Det er der stadigvæk danske, som begræder. En af dem var Katrine Winkel Holms far, den historiebevidste præst og politiker Søren Krarup.

Hvad man end mener om et muligt ”Danmark til Ejderen”, er det simpelthen en utilgivelig forenkling at tale om tabet af Slesvig og Holsten i 1864 som afgivelse af Sønderjylland.

Hvad man derimod kunne ønske, er, at det var muligt at afholde en fair folkeafstemning i de østlige områder af Ukraine, hvor befolkningen er nationalt delt, ligesom det var tilfældet i Nord- og Sydslesvig. Nu er de krigeriske spændinger dér afløst af fredelig sameksistens.

Det var kun muligt på grund af Tysklands nederlag. Som dansk sydslesviger kan jeg kun håbe, at det samme sker med Putins Rusland.