Krigshøgene sidder i Moskva

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Katrine Winkel Holm taler om vestlige krigshøge i sin kronik i JP forleden – underforstået, at Vesten har et stort ansvar for, at Ukrainekrigen foregår.

De fleste anser nok krigshøgene for at sidde i Moskva. I begyndelsen af 1990’erne var Rusland med til at garantere Ukraines selvstændighed. Der blev underskrevet en traktakt. Bl.a. efter pres fra USA fraskrev Ukraine sig de atomvåben, som var stationeret i landet. Ud fra synspunktet – jo færre lande med atomvåben, jo bedre.

Forudsætningen for det var troen på, at Rusland ville overholde de traktater, de selv havde skrevet under på. Det viste sig i 2014 og 2022 ikke at være tilfældet.

Havde Ukraine haft atomvåbnene i dag, må det formode,s at der ikke nu havde været en krig i landet.

Katrine Winkel Holms synspunkt er, at Nato er skyld i krigen. Mange østeuropæiske lande tilsluttede sig Nato i det følgende årti efter deres selvstændighed. De var ikke under pres, men havde absolut et ønske om at tilslutte sig for ikke igen at komme under russisk indflydelse. De havde fået nok af 50 års kommunistisk styre.

Baggrunden for Nato’s dannelse i 1949 var inddæmning af det daværende Sovjetunionen – bl.a. derfor var ønsket om at få Tyrkiet med. Man frygtede, at Sovjetunionen vil forsøge yderligere at tilkæmpe sig landområder.

I 1990’erne gik Rusland med til at oprette nye stater i områder, som tidligere havde været en del af Sovjetunionen. Faktum er, at de alle havde lokalforankrede folkeslag. De facto var de kolonier i Sovjetunionen – nogle i kortere og andre i længere tid – de centralasiatiske lande fra 1800-tallet og Ukraine århundreder tilbage.

Det er ikke indtrykket, at Ukraine har haft varme følelser for Sovjetunionen. Stalin udsultede befolkningen i 1930’erne. Nogle steder blev Nazitysklands hære under Anden Verdenskrig modtaget som befriere efter den sovjetiske undertrykkelse.

At Nato skulle være en trussel mod Rusland virker absurd. Hele organisationens grundlag har været inddæmning af Rusland, for at det ikke yderligere skulle udbrede dets territorium.

Som andre kolonimagter har Rusland også i dag åbenbart svært ved at opgive sit imperium.

At skulle forhandle med Rusland, som det foreslås i kronikken, virker ikke som et ønskværdigt forehavende, eftersom landet tidligere har brudt aftaler.

At tillade indlemmelse af Donbas og Krim i Rusland vil ikke give fred. Som mange nævner, fik Hitler i 1938 lov at indlemme Østrig og tjekkiske Sudeterland, og det gav ham kun appetit på mere: Polen og forsøget på at erobre resten af Europa.

Hvis Rusland får held med sit projekt, lærer andre lande, at det kan betale sig at erobre andres territorier. Skal ungarske Orban have en bid af Ukraine og måske Transsylvanien af Rumænien? Og hvad med med Kinas appetit på Taiwan?

Igennem århundreder har erobringer af andres territorier ført til en endeløs række af krige.