Ny landstræner, men til hvad nytte?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Fodboldfinalen mellem Spanien og England, hvor de boldglade spaniere meget fortjent trak det længste strå, blev jo en fryd for enhver fodboldelsker.

Mens jeg sad og nød, hvorledes spanierne driblede med bolden og stort set aldrig afleverede i panik, og hvorledes deres indbyrdes hurtige løbemønstre gang på gang skabte farlige målchancer ved det engelske mål, prøvede jeg at indsætte det danske landshold på samme bane i stedet for englænderne.

Tænk, det lykkedes overhovedet ikke at forestille sig, at det danske landshold skulle kunne komme så langt. Vi har ganske enkelt ikke spillerne med de fodboldmæssige kvaliteter, ej heller de individuelle ditto, der berettiger til andet end de indledende runder.

Dansk fodbold spilles fortsat mere på tværs af banen med boldflytteri i en uendelighed end målrettet på langs.

Nu snakker man så om en ny landstræner. Stakkels ham, siger jeg bare. Men stort tillykke med stillingen og italesættelsen mod nye tænkte højder.

Desværre bliver det aldrig til andet end snakken. Hvem der så end bliver den ny landstræner.