Grisen er et ineffektivt mellemled, når du skal dække dit vitaminbehov
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danskerne spiser i vid udstrækning stadig kød og mælk som deres primære kilder til vitaminer og mineraler. Ifølge en rapport fra Coop og Dansk Vegetarisk Forening fra 2022 lever 16 pct. af voksne danskere fleksitarisk, hvilket vil sige, at de har mindst én kødfri dag om ugen. Så selvom der for mange altså stadig er en forståelse af, at man skal have kød og mælk for at sikre en sund kost, er den opfattelse dog ikke rigtig.
I det intensive danske animalske landbrug produceres enorme mængder af mælk og kød, og Danmark er et af de lande i verden, der producerer mest kød per indbygger. For at opretholde den store produktion i landbruget kræves det, at dyrene får tilført kosttilskud i deres foder.
Konventionelle slagtesvin får for eksempel en række vitamin- og mineraltilskud blandet i foderet, inklusive B12. Hvis man gav samme mængde B12 direkte til mennesker, for eksempel gennem berigede plantebaserede fødevarer, kunne man dække det daglige B12-behov for 11 personer per slagtesvin.
Lignende ineffektivitet ses i mælkeproduktionen. En konventionel malkeko får et dagligt calciumtilskud på 80.000 mg, som kan dække 80 menneskers daglige behov, mens den gennemsnitlige konventionelle malkeko kun leverer mælk, der dækker 32 menneskers calciumbehov. Ved at give calciumtilskud direkte til mennesker, for eksempel gennem berigede plantedrikke, kan vi dække langt flere menneskers behov.
Økologiske dyr får også tilskud, men i mindre mængder afhængig af blandt andet foderblandingen. Men vi producerer og spiser langt færre økologiske dyr end konventionelle.
Det moderne landbrug fodrer husdyr med tilskud for at opretholde produktiviteten. Gennem berigede plantebaserede fødevarer kan vi effektivt dække vores ernæringsbehov. Hvis man giver tilsvarende mængde af tilskud, beregnet til mennesker, kan man altså dække langt flere personers behov. Man hjælper ovenikøbet også naturen, dyrene og klimaet, fordi den intensive husdyrproduktion falder, når færre spiser kød.
Derfor er det tid til at gentænke vores tilgang til ernæring. Ved at fokusere på plantebaseret mad som fundamentet i vores kost og supplere med direkte kosttilskud eller berigede fødevarer kan vi opnå en mere effektiv og naturlig måde at dække vores ernæringsmæssige behov på til stor gavn for vores skrøbelige miljø, klima og dyrene.