Vi bør have en folkeafstemning om indvandringen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Politikere omtaler ofte problemer med indvandringen, den mislykkede integration og risikoen for, at Danmark bliver et multikulturelt samfund – senest Pia Kjærsgaard i JP 12/7 – der er imod et sådant samfund.

En politisk løsning af problemerne synes imidlertid ikke på vej, selv om man jf. Kaare Dybvad Beks udtalelser i JP 30/6 godt ved, fra hvilke lande migranter typisk ikke kan/vil integreres. Det kan skyldes politisk ulyst, berøringsangst m.m., men taler afgørende for, at den almindelige dansker nu endelig får lov til at tage stilling til, om Danmark skal være en dansk nation eller et multikulturelt samfund set i lyset af de uønskede ændringer i samfundet, som udlændingeloven af 1983 og den følgende masseindvandring påfører dem.

Konsekvenserne er bl.a. tydelige, når muslimske kampråb til fordel for Hamas og mod jøderne runger i gaderne, så de 6.000-7.000 danske jøder må søge ekstra beskyttelse. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgjorde ifølge Danmarks Statistik i 1980 1 pct. af befolkningen, men udgør i dag ca. 9 pct. eller over 550.000 og forventes i 2060 at udgøre ca. 750.000. Mange af dem er modstandere af et samfund som vort.

Disse tal udgør desværre et befolkningsmæssigt ændringspotentiale, der jo helt uden beslutning i Folketinget vil ændre vores samfund afgørende. Vi har de seneste 40 år trods mange advarsler modtaget mange flere migranter, end vi kan integrere.

Parallelsamfund, social kontrol, høj arbejdsløshed, indvandrerkriminalitet, skudepisoder, knivstikkeri og drab samt bandevirksomhed er tydelige tegn. Et presset politi, rets-, skole- og fængselsvæsen er andre tegn. Flere danskere har fået livvagter, medier m.fl. udøver selvcensur – for man kan blive udskammet og truet for kritiske udtalelser om indvandringens konsekvenser.

Situationen i Sverige er værre, men noget tilsvarende truer i horisonten. Det er derfor – som det er nu – umuligt på sigt at opretholde det demokrati og den velfærdsstat samt den indbyrdes tillid, som vi gennem generationer har opbygget i Danmark. Vor succes som nation og grundlaget for vor velfærd er jo netop baseret på vor kristne opdragelse, vort homogene og veluddannede samfund med høj beskæftigelse, sammenhængskraft, en effektiv ordensmagt, lav kriminalitet, sikre grænser og gensidig tillid. Det er forhold og kvaliteter, som vi i årevis – ved for stor indvandring af personer, der ikke kan eller vil integreres, dårlig politisk ledelse, misforstået tolerance, politisk korrekthed og forældede konventioner – desværre har solgt ud af. Det betyder, at Danmark nu gennemgår en ganske uønsket og utryg forandring.

Heldigvis synes der i Folketinget at være en bred opfattelse af, at indvandringspolitikken har været mislykket, og at det har haft negative konsekvenser.

Så lad os da få samlet de nødvendige mandater til en folkeafstemning, hvor vi kan tage stilling til, om Danmark skal være et multikulturelt samfund eller en dansk nation. Lad os samtidig få en afstemning, hvor vi kan tage stilling til, om vi fortsat skal deponere magten over dansk udlændingepolitik hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dommere uden demokratisk mandat. Eller om vi selv kan bestemme, hvem der kan bo i Danmark.

Vi er ikke mange danskere i verden, og der bør derfor gøres en særlig indsats for at bevare vor kultur, kristendom og velfærdssamfund, så vi har noget at videregive til vores efterkommere.