Energipolitik – realisme?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har åbnet for at udnytte en olielicens til at hente olie op fra Hejrefeltet i 20 år. I dag bruges der kloden over masser af olie, og eksperter siger, at det vil ske i årtier frem. Afbrænding af olie, gas, kul og sandelig også afbrænding af træ sender masser af CO2 ud i atmosfæren. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Men er der i dag et alternativ, der kan dække det enorme behov for energi? Åbenbart ikke.
Der arbejdes ihærdigt for at finde mere miljøvenlige energiformer. Det er absolut et vigtigt forehavende. Men i dag dækker det ikke behovet. Mens Kina sender masser af solceller til Vesten, bygger de stadig selv forurenende kulkraftværker. Ulande siger til Vesten: Hvorfor vil I ikke tillade os at få den samme velstand, som I har fået? Underforstået ved hjælp af store mængder energi, bl.a. fra olie og gas. I 1970’erne var Danmark i stor økonomiske problemer. I dag er vi ikke. Salg af olie og gas har givet landet meget store indtjeninger.
I et debatindlæg i JP 7/7 opfordres Aagaard til at tilbagekalde olielicensen. Hvorfor skal Danmark være foregangsland for grøn energi? Er det andet en pynt? Vi kan få ros af mange lande. Men giver det værdi for landet? Næppe.
Hvad skal vi ifølge det indsendte debatindlæg gøre? Bygge flere solcelleparker og opstille flere vindmøller? Har de pågældende personer aldrig ved selvsyn set, hvordan landskaber i Midt-og Vestjylland er blevet maltrakteret af enorme solcelleparker?
Er den danske energipolitik styret af idealisme og ikke realisme?
Konklusion: Sælg olie og gas, så længe behovet for de energikilder er der, og arbejd samtidig for udvikling af renere energikilder, der kan erstatte de forurenende energikilders produktion.